Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ io8. Retsfilosofiske og systematiske Værker.
243
til et «Gloss. jurid. Danico-Norvegicum». Af høit Værd er
ligeledes Päll Vi da li n’s1 «Skyringar yfir fornyröi lögbökar
peirrar er Jonsbök kallast» (Reykjavik 1854). Derimod ere
saavel den «Ordelist», der af Stiernhielm vedføiedes Udgaven
af Vestgotalagen (1665) og det af Loccenius 1650 udgivne
«Lexicon juris Sveo -Gothici», som Jens Bjelkes «Termini
juridici» (trykt 1634 i «Den Danske og Norsk Lougs des
Summariske Indhold» samt i Udgaven af 1657 af Kong Kristian IV’s
«Norske Lov») af ringe Interesse for Efterverdenen. De nyere,
hidhørende betydelige Arbeider af Schlyter og Finsen ere
ovenfor i andre Forbindelser (S. 38 og 63) omtalte. Som
Supplement til Schlyter’s store Ordbog kunne ansees nogle af C. A. J.
i Naumann’s Tidsskrift, 1872 og 74, meddelte «Bidrag till en
ordbok öfver Landskapslagarne». Til de ældre danske Love
tager særligt, omend ikke overalt fuldt tilforladeligt Hensyn,
G. F. V. Lund (-Det ældste danske Skriftsprogs Ordforraad»,
Kjøbenh. 1877). Ogsaa grammatiske Specialstudier ere i senere
Tid over visse af Lovene bleven offentliggjorte; saaledes af K. J.
Lyngby («Udsagnsordenes Bøining i Jyske Lov», 1863),
Wimmer, Machule (se ovenfor S. 52), og E. Bråte («Aldre
Vestmannalagens Ljudlära», i Upsala Univ. Årsskrift 1887)-.
§ 108.
Retsfilosofiske og’ systematiske Værker.
Den middelalderske Opfatning, at saavel den mosaiske
Lovgivning og Bibelen overhovedet som særlig den i historisk og
dogmatisk Tilslutning til disse religiøse Kilder udarbeidede
kirkelige Retsforfatning i deres fælles Egenskab af «Guds Lov» kunde
gjøre Fordring paa almindelig og umiddelbar Gyldighed, og at
det var Lovgiverens Pligt at udvikle Principperne ogsaa for den
verdslige Retsorden i Overensstemmelse dermed, forsvandt i de
skandinaviske Lande langtfra ikke i sin Helhed samtidig med
Afskaffelsen af den katholske Troeslære og den fra denne
uadskillelige, kanoniske Kirkeret. I sin Udgave af 1608 af Kong
Kristoffers Landslov lod Kong Karl IX af Sverige tværtimod
1 Jfr. ovenfor S. 167.
a [fr. ogsaa ovenfor S. 63 64
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
