Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
§ io8. Retsphilosofiske og systematiske Værker. 244
trykke et Uddrag af Mosebøgerne som Anhang tilligemed
den forangaaende, udtrykkelige Anvisning, at Dommerne ved
Paadømmelsen af en Række grovere Forbrydelser skulde rette
sig «efter Guds Lov, som i den Hellige Skrift er forfattet og
herefter skal vorde indført , (nemlig i Lovudgaven)1, og endnu i
Kong Kristian V’s danske og norske Lov sees Emnerne i 6te
Bog «om Misgjerninger» at være ordnede efter Rækkefølgen i
de i o Bud, ligesom Henvisninger til «Guds Lov» ogsaa her
leilighedsvis forekomme (3 —16 (n. L. 18)—16 — 1, 6—13—14)2.
— Paa den anden Side var man i Middelalderens senere Del
tillige begyndt undertiden at paaberaabe sig «Keiserretten», d. e.
den romerske Ret som en Art høiere eller fjernere Retskilde,
og dens Betydning som saadan tiltog, jo mere den kanoniske
Rets Indflydelse paa Tankegangen efter Reformationen trængtes
tilbage. I Fundatsen af 1539 for Kjøbenhavns Universitet
paa-lagdes det den juridiske Professor at læse over Justinians
Institutioner, hvorimod det først et Stykke nede i det 18de Aarh. blev
paabudt at foredrage indenlandsk Ret3. Ved Upsala Universitet
læstes der vistnok over begge Retter samtidigt4; men det ældste
systematiske Arbeide over Sveriges Civilret, Joh. Loccenius’s
«Synopsis juris privati ad leges Svecanas accomodata»
tStockholm 1653, 3die Oplag Götaborg 1673) opviser ikke destomindre
en gjennemgaaende Sammenblanding og jævnsides Paaberaabelse
af de svenske og romerske Retskilder. At dette beroede paa
en feilagtig Opfattelse, var dog Tiden selv langtfra uopmærksom
paa. I den nævnte, kjøbenhavnske Universitetsfundats tilføies
udtrykkeligt den Reservation «skjønt vi i disse Riger ikke følge
romersk Lov og Vedtægt, da vi have vore egne», og i Sveriges
juridiske Litteratur hævde de tvende dogmatiske Hovedværker fra
Tiden nærmest efter Loccenius, Clas Rålamb s «Observationes
juris practicæ» (Stockholm 1679) og David Nehrmann’s (adlet
1 Jfr. Schlyter, Svveriges gamla Lagar, XII Pag. XCV og S. 6.
2 Jfr. Aubert, De norske Retskilder, S. 10; Kofod-Ancher, Anvisning
for en dansk Jurist, S. 102 ff.
3 Jfr. ovenfor S 158 samt H. Matzen, «Kjøbenhavns Universitets
Retshistorie 1479 — 1879» (2 Bind, Kjøbenh. 1879), hvor der overhovedet meddeles
en Række Oplysninger ogsaa om det juridiske Studiums Udvikling.
4 Jfr. ovenfor S 133 samt Olivecrona, Om den juridiska undervisningen
ved Universitetet i Upsala (Upsala 1859) S. 6—10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
