Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
§ io8. Retsphilosofiske og systematiske Værker. 248
ensstemmelse med Forholdenes Medfør og Sagens Natur have
udviklet sig inden det enkelte Retssamfund og derunder først og
fremst tillige Sædvaneretten. Forøvrigt findes hidhørende
Skrifter af ham især i Juridisk Arkiv VII og XI, samt i hans
«Eu-nomia, Samling af Afhandlinger, henhørende til Moralfilosofien,
Statsfilosofien og den dansk-norske Lovkyndighed» (4 Bind,
Kjøbenh. 1815—22). Ogsaa de senere danske Forfattere, der
have behandlet den almindelige Retslære eller den positive Rets
Kilder, have, omend i Enkelthederne med Afvigelser, i
Hovedsagen gjort den samme genetiske Betragtningsmaade gjældende,
saaledes især F. C. Bornemann («Om Retsordenens Natur og
Væsen», Universitetsprogram 1845; «Indledningsforedrag til
Forelæsninger over Retsvidenskaben», 1839, og «Foredrag over
den almindelige Rets-og Statslære», 1858—59, i hans «Samlede
Skrifter», I—V, Kjøbenh. 1863—68); Kolderup-Rosenvinge
(«Grundrids af den juridiske Encyklopædi til Brug ved
Forelæsninger», Kjøbenh. 1849); J- E. Larsen («Forelæsninger over den
danske Privatrets almindelige Del», 1837—38, i «Samlede
Skrifter» II i, Kjøbenh. 1857); E. Vedel («Den slesvigske
Privatrets almindelige Del», Kjøbenh. 1857); A. W. Scheel
(«Privatrettens almindelige Del, fremstillet efter den danske Lovgivning»,
2 Bind, Kjøbenh. 1865—66); Gram («Om Lovenes Fortolkning
og Anvendelse», trykt som Manuskript for de Studerende,
Kjøbenh. 1865) og J. H. Deuntzer («Kort Fremstilling af
Retssystemet, navnlig Privatrettens almindelige Del», iste Afsnit,
Kjøbenh. 1875 (trykt som Manuskript), 2den Udgave, nyt
Optryk, 1886). Endelig ere for de statsretslige Retskilders
Vedkommende især at anføre: C. G. Holck («Den danske
Statsforfatningsret», 2 Bind, Kjøbenh. 1869, og «Den danske
Statsfor-valtningsret», Kjøbenh. 1870) og H. Matzen («Den danske
Statsforfatningsret», 3 Dele, hvoraf den første kontratrykt,
Kjøbenh. 1876—83, senest trykt iste Del 1888, 2den Del 1881,
3die Del 1889). Den nyeste, selvstændige Fremstilling af
Retsidéens og Retskildernes indbyrdes Forhold skyldes C. Goos
(«Forelæsninger over den almindelige Retslære», iste Del,
Kjøbenh. 1885, nyt Oplag, 1889, 2den Dels første Hefte 1890),
hvilken ligeledes hævder Rigtigheden af en genetisk, de historiske,
nationale og andre ydre Vilkaar iagttagende Opfatning af
Retsudviklingen, men som hermed forbinder en stærk Fremhævelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
