Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ io8. Retsphilosofiske og systematiske Værker.
249
af de for al Ret fælles, etiske Grundkrav, hvis Indhold han
under uudviklede Retstilstande forudsætningsvis anerkjender for
umiddelbart anvendeligt1.
De islandske Retskilder ere behandlede af Magnus
Stephensen («Commentatio de legibus quæ jus Islandicum
hodiernum efhciunt», Havniæ 1819).
Ved Norges nystiftede Universitet sluttede dets første
philo-sophiske Professor, N. Treschow, sig nærmest til Wolffs
Naturretsopfatning, som han dog underkastede en videre,
eklektisk Bearbeidelse (se især hans «Lovgivningsprincipper», 3 Dele,
Kristiania 1821—23). Overgangen til en nøgtern, empirisk og
historisk Synsmaade skede inden selve den juridiske Videnskab
ved A. M. Schweigaard2 («Betragtninger over
Retsvidenskabens nærværende Tilstand i Tydskland», i dansk «Juridisk Tids
skrift», 23de Bind 1834; «De la philosophie Allemande» i «La
France littéraire», 17de Bind, 1835)3. Systematisk behandledes
Retskilderne af T. PI. Aschehoug (i et kontratrykt, anonymt
Arbeide «Indledning til den norske Retsvidenskab», Kristiania
1845, samt for Statsrettens Vedkommende i «Norges offentlige
Ret», II, «Den nuværende Statsforfatning», Kristiania 1875—85,
anden Udgave begyndt at udkomme 1890), og af L. M. B.
A ubert («De norske Retskilder og deres Anvendelse», iste Del,
Kristiania 1877).
I Sveriges juridiske Litteratur gjorde de naturretlige Theorier
sig forholdsvis mindre gjældende. Som deres mest fremtrædende
Repræsentant pleier at anføres Johan Holmbergsson («De
funda-mentis et adminiculis jurisprudentiæ legislatoriæ», 1788, der dog
ikke er optagen i hans «Juridiska Skrifter», Kristiansstad 1845).
Derimod havde de rationalistiske Anskuelser betydelig
Indflydelse paa de fra 1811 af gjenoptagne Kodifikationsforsøg, og
de tjente vistnok ogsaa paa en ydre Maade til at bane Veien
1 Jfr. ogsaa sammes Afhandling «Den moderne Ståt» i ».Nordisk Tidsskrift,
utgifven af den Letterstedtska Foreningen», 1881.
2 Jfr. ovenfor S. 166.
3 Jfr L. M. B. Aubert, «Anton Martin Schweigaards Barndom og
Ungdom, 1808—35, Breve og Erindringer-*, Kristiania 1883; Ebbe Hertzberg,
«Professor Schweigaard i hans offentlige Virksomhed, 1832—70», Kristiania
1883; Fr. Hagerup, «Nogle Ord om den nyere Retsvidenskabs Karakter»
i «Tidsskrift for Retsvidenskab» I (1888).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
