Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Afsnit.
Indledning.
§ 1.
/
Statsforfatningernes Historie.
1. Et souverænt Statsamfund er retligt ubundet af enhver
anden menneskelig Vilje end sin egen, men dog ude af Stand
til umiddelbart at bestemme denne. Hvad der skal gjælde som
Statens Vilje, maa besluttes og udtales af et eller flere af dens
Medlemmer.
For at en Ståt skal være dannet eller konstitueret, maa det
være afgjort, hvem der skal være Indehaver af
Statsmyndigheden, det vil sige have den øverste Myndighed til at beslutte
eller handle paa Statens Vegne, hvorvidt og hvorledes denne
Myndighed skal være begrændset, og i hvilke Former den skal
udøves. Reglerne herom udgjøre tilsammentagne Statens
Forfatning eller Konstitution. De Personer eller Korporationer, hvem
Statsmyndigheden tilkommer, kaldes sædvanligvis Statsmagter.
Gjennem hvem den øverste Statsmyndighed udøves, vil fra
Begyndelsen af ofte være bestemt ved historiske
Kjendsgjerninger, som vel ere fremkaldte ved Vold og Uret, men hvis
Følger i Tidernes Løb have vundet retlig forpligtende
Anerkjendelse. Endnu hyppigere ville Grændserne for Statsmagternes
Myndighed og Formerne for dennes Udøvelse oprindelig være
sædvansmæssig udviklede.
Samfundets Udvikling medfører imidlertid, at det
efterhaanden vinder klarere Indsigt i sine Forhold og dermed større
bevidst Herredømme over sine Institutioner. De gamle, sædvans-
Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
