Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO § i. Statsforfatningernes Historie.
mæssigt opkomne Statsforfatninger blive derfor i Tidernes Løb
gjennem Statsmagternes Beslutninger forandrede eller endog helt
ombyttede med nye, positivt bestemte. Statsforfatningen
kommer da til at hvile paa skrevne Love. Og disse nye
Forfatningslove kunne blive til successivt, men de kunne ogsaa
istandbringes paa en Gang gjennem Statshandlinger, der grundlægge
en hel ny Forfatning og saaledes ligesom konstituere Staten
fra nyt af. Saadanne konstituerende Statshandlinger fremkaldes
oftest ved usædvanlige Gjæringer i eller Farer for Samfundet og
blive under slige Nødstilstande stundom foretagne med
Tilsidesættelse af de lovlige Former. De ere da egentlig Retsbrud,
men de derigjennem istandbragte Forfatningslove blive dog
retslig gyldige, naar Samfundet i Virkeligheden anerkjender dem
som saadanne.
Forfatningslovene ere Statsmyndighedens Hjemmelsbreve og
Fuldmagter for dens Indehavere.
Er det enten udtrykkeligt eller forudsætningsvis disse
forbudt at forandre nogen Forfatningslov, eller er dette kun tilladt
dem under Iagttagelse af ejendommelige Former, saa bliver der en
Forskjel mellem denne Forfatningslov og andre Love. Hin
bliver da en Grundlov.
Denne Gang har Udviklingen taget i alle tre skandinaviske
Riger.
Disses Statsforfatninger vare fra først af selvfølgelig
sædvans-mæssig opkomne og bestemte, men frembød paa Grund af
Folkenes Slægtskab og Naboskab stor Lighed. Ethvert af Rigerne
styredes af en Konge, der var Krigsherre, havde at holde sit
Folk ved Lov og Ret samt efter Kristendommens Indførelse
at værne om Kirkens Fred og Rettigheder. Men paalægge
Skatter eller give Love kunde han ikke uden med Folkets
Samtykke. Sine Beslutninger fattede dette til Thinge, i
Forsamlinger, som afholdtes ikke for det hele Rige, men for større eller
mindre Landsdele, og hvor tillige Retstrætter paadømtes. ’ Hvert
Rige dannede saaledes en Samling af løst forbundne Landskaber
uden fælles lovgivende Myndighed. I vigtigere Sager udøvede
Kongen sin Myndighed efter Overlæg med Raadgivere, som han
selv valgte. Disse kom efterhaanden til at danne et Rigsraad,
bestaaende af Prælater og Adelsmænd, hos hvem Kongen maatte
indhente ikke blot Raad, men ogsaa formeligt Samtykke. Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
