Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I^ § 2. Statsforfatningernes Grundtræk.
5. Island1 hørte ligesom Færøerne og Grønland før
Kielerfreden til Norge, men undtoges ved denne Traktat fra
Afstaaelsen til Sverige. Island sendte Repræsentanter til de danske
Østifters Provinsialstænder, men fik ved Fr. 8 Marts 1843 en
særskilt raadgivende Forsamling, som kaldtes Althinget. Ved
Lov af 2 Januar 1871 indrømmede Kongen og den danske
Rigsdag Island en Særstilling i Staten. Det har ingen
Repræsentation i Rigsdagen og ingen Andel i Lovgivningen om Rigets
almindelige Anliggender, men bidrager heller intet til Rigets
almindelige Udgifter. Det har sin egen Lovgivning for sine
særlige Anliggender og sine egne Finantser samt sin egen
Retspleje, dog saaledes at den danske Højesteret er dets øverste
Instants. Til Bestridelse af Islands særlige Udgifter yder
Danmark aarligen et fast Bidrag af 60,000 Kr., samt desuden indtil
1901 et midlertidigt Bidrag.
Under 5 Januar 1874 gav Kongen ifølge Althingets
Anmodning en Forfatningslov for Islands særlige Anliggender. Denne
Lov, ved hvis Istandbringelse Althinget var taget paa Raad,
sluttede sig i det hele til den danske, men i enkelte væsentlige
Stykker ogsaa til den norske. Den lovgivende Magt udøves af
Kongen og Althinget. Dette deles i to Afdelinger. Den ene
tæller 24 Medlemmer, alle folkevalgte, den anden 12
Medlemmer, hvoraf de 6 ere kongevalgte, de andre 6 valgte af
Althinget og blandt dets egne Medlemmer. Island har en Minister
for sine særlige Anliggender, som er Medlem af det danske
Statsraad og som boer i Danmark, men den stedlige Styrelse
udøves af en paa Island boende, af Kongen udnævnt
Landshøvding. Althinget kan gjøre Ansvar gjældende mod Ministeren,
for Tiden ved Søgsmaal for Højesteret.
§ 2.
Statsforfatningernes Grundtræk.
1. Forfatningen er i ethvert af de tre Riger indskrænket
monarkisk. Dette er ligefrem sagt i N. G. 1. og D. G. 1., og
1 Larsen, samlede Skrifter, Statsretlige Foredrag og Afhandlinger efter 1848,
Afd. I, Bind 3, Side 213—249; Aktstykker vedkommende den islandske
Forfatnings og Finantssag, Kbhvn 1870; Svensk Tidskrift, 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
