Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5- Den danske Grundlov.
13
staaende alene, og som endte med, at det ved Freden til Wien
af 30 Okt. 1864 maatte afstaa ikke alene Holsten og Lauenborg,
men ogsaa næsten hele Slesvig til de nævnte Stormagter i
Forening.
Herved ansaas ikke Grundloven af 18 Nov. 1863 bortfaldt.
Den bestod fremdeles for Monarkiets Fællesanliggender, medens
Grundloven af 5 Juni 1849 gjældte for Kongerigets særlige
Anliggender. Dette Forhold var for urimeligt til at kunne
vedvare, og man enedes derfor om at ophæve Grundloven af 1863
og at udvide Grundloven af 1849 til at omfatte alle Statens
Anliggender. Men denne Overenskomst opnaaedes kun derved,
at Rigsdagens ene Kammer, Landsthinget, omdannedes i
konservativ Retning. Desuden foretoges adskillige mindre
Forandringer i Grundloven af 1849.
Paa denne Maade istandbragtes den nugjældende
Forfatningslov, der kalder sig «Danmarks Riges gjennemsete
Grundlov af 5 Juni 1849, stadfæstet af Kongen den 28
Juli 1866.»
Den er forøvrigt ikke Danmarks eneste Grundlov. Ifølge
dens § i have nemlig ogsaa Bestemmelserne i Thronfølgeloven
af 31 Juli 1853, Art. I og II Grundlovs Kraft.
Da Danmark gav sig sin frie Forfatning, havde det
gjennem Provinsialstænderne vundet en Fortrolighed med det
parlia-mentariske Liv, som Norge savnede i 1814. Europa havde siden
den Tid høstet rige Erfaringer i det konstitutionelle Liv, gjort
store Fremskridt i den Kunst at affatte Grundlove og, kan man
gjerne sige, dannet sig et Slags Schema for disse. Dette kom
Danmark til gode. Dette Riges Grundlov mangler vistnok ikke
sine Eiendommeligheder, men har dog, i højere Grad end
Sveriges og Norges Forfatninger, Lighed med andre europæiske
Monarkiers nyere Grundlove, navnlig med Belgiens.
Den danske Grundlov indeholder iberegnet de transitoriske
Bestemmelser 100 Paragrapher, den norske 112 og de svenske
tilsammentagne 199. Den danske har i sin korte og let
overskuelige Affatning Fortrin for de svenske. Den norske Grundlov
er vel ikke meget vidtløftigere end den danske, men lider i flere
vigtige Stykker af en Utydelighed, som har foranlediget stadige
og farlige Stridigheder mellem Statsmagterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
