Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Souverænitetens Begrændsning.
17
gjaldt indtil 1884 ogsaa om Norges Storthing som undtagelsesfri
Regel. Her er imidlertid Bostedsbaandet nu løsnet for en enkelt,
men fremragende Klasse af offentlige Mænd.
Nationalrepræsentationerne skulle nu hvert Aar
sammentræde til ordentligt Møde. Dette har været Regel i Danmark
siden 1849, i Sverige siden 1866, i Norge siden 1871.
4. Kongen og Nationalrepræsentationen have
tiisammen-tagne den lovgivende Magt. Den udøvende Magt tilkommer i
det hele taget Kongen alene. De kunne følgelig enten i Forening
eller hver for sig i Regelen træffe hvilkensomhelst Bestemmelse
om ethvert af Samfundets Anliggender, de finde tjenlig. De
ere saaledes de egentlige Indehavere af Statens Souverænitet.
I Udøvelsen af sin Myndighed have de imidlertid en
bindende Rettesnor i Grundloven, hvis Forskrifter de ikke kunne
forandre paa samme Maade, som almindelige Love.
Dette Baand paa Statsmagterne kan Grundloven strække
saa langt den vil. Thi enhver Bestemmelse, som optages i
Grundloven, faar denne Hellighed, ligemeget hvad den angaar. De
skandinaviske Rigers Grundlove have ikke indskrænket sig til at
organisere Statsmagterne og fordele Statsmyndigheden mellem
dem, men ogsaa opstillet andre Bestemmelser, dels angaaende
forskjellige vigtige Institutioner, saasom Domstolene, Kirken,
Forsvarsvæsenet, dels sigtende til at betrygge Individets
Retsstilling lige over for Statsmyndigheden.
Disse Baand kunne imidlertid Statsmagterne selv løsne eller
fjerne, forsaavidt de have Ret til at forandre Grundlovene.
Myndigheden hertil er dem tillagt i ethvert af de tre Rigers Grundlove,
men saaledes, at Nationalrepræsentationerne maa fatte sin
Beslutning derom med Iagttagelse af Forskrifter, som byde større
Sikkerhed mod Overilelse eller Vælgerne uvelkomne
Beslutninger end Behandlingsmaaden af almindelige Lovforslag. Naar
disse Former iagttages, kunne Statsmagterne i Sverige og
Danmark forandre Grundloven efter eget Tykke. De ere saaledes i
Besiddelse af den fulde Souverænitet. Anderledes i Norge, hvis
Grundlov udtrykkelig forbyder enhver Forandring, der modsiger
dens Principer eller forandrer dens Aand. Rækkevidden af dette
Forbud tør imidlertid ikke strækkes langt.
Nordisk Rctsencyklopædi. I. 2. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
