Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I^
§ 2. Statsforfatningernes Grundtræk.
5. Mellem Kongen og Nationalrepræsentationen er Magten
delt paa meget forskjellig Maade.
I Lovgivningsmyndigheden har Kongen efter den svenske
Forfatning langt større Andel end efter den norske eller endog
efter den danske.
k Han har nemlig i Sverige udelukkende Raadighed over den
saakaldte økonomiske Lovgivning, en Ret, som er ulige vigtigere
end den Myndighed, Kongen har efter N. G. § 17 til at give
Anordninger om Politi og Næringsveje. End ikke den Ret til
at give Nødlove om hvilkensomhelst Gjenstand, der ifølge D. G.
§ 25 tilkommer Kongen, taaler, bortset fra dens Anvendelse paa
Finantslovens Omraade, nogen Sammenligning med den svenske
Konges økonomiske Lovgivningsmyndighed. De norske
provisoriske Anordninger gjælde nemlig kun til næste Storthing og
de danske Nødlove bortfalde, hvis de forkastes af noget af
Rigsdagens Thing, medens de økonomiske Love, den svenske
Konge giver, gjælde, indtil de igjen af ham ophæves.
Svagest er Kongens Andel i den lovgivende Myndighed
efter den norske Grundlov. Thi medens hans Veto til
Lovbeslutninger i Sverige og Danmark er absolut, er det i Norge
kun suspensivt.
Hvad Finantserne angaar, giver den danske Grundlov
Kongen en stærkere Stilling, end han har i Norge eller endog i
Sverige. Han har i Danmark hele Statskassen under sin
Forvaltning. Fremdeles er det der ubestrideligt, at ingen Skat kan
paalægges og ingen Udgift paabydes udredet af Statskassen uden
ved en af Kongen sanktioneret Lov. Hvorvidt Kongen har Ret
til provisorisk at give en hel Finantslov, er omtvistet.
I Sverige staar en Afdeling af Statskassen og Rigets Bank
under Forvaltning ikke af Kongen, men af Rigsdagens
Fuld-mægtiger. De Beslutninger, ved hvilke Rigsdagen paalægger
Skatter tor Budgetterminen, behøve ikke kongelig Sanktion, og
hvorvidt den uden Kongens Samtykke kan raade over Statens
Udgifter, er i mange Stykker omtvistet. Paa den anden Side har
Kongen i Sverige en noget friere Raadighed over de af
Rigsdagen bevilgede Beløb, end der tilkommer ham i Danmark og
Norge, og hvis Rigsdagen skilles uden at have fattet fuldstændig
Beslutning om Budgettet for næste Termin, forbliver det gamle
Budget i Kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
