Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I^
§ 2. Statsforfatningernes Grundtræk.
Storthinget. Mellem de politiske Opfatninger, der gjorde sig
gjældende hos dettes Flertal og inden Statsraadet, var der i
Almindelighed en vis Forskjel, der undertiden kunde være ganske
betydelig. Statsraadet hævdede dog i det Hele taget ikke blot
sin Overbevisning i enkelte Sager, men ogsaa sine
Regjerings-grundsætninger med en vis Frihed og erstattede herved i nogen
Grad Mangelen af et virkeligt Tokammersystem. Heri fandt
Storthinget sig i lang Tid. Grunden til, at Statsraadet kunde bevare en
saadan Uafhængighed af Storthinget, laa deri, at det førstes
Medlemmer ifølge Grundloven vare udelukkede fra Deltagelse i
dettes Forhandlinger, og ikke engang kunde vælges til
Repræsentanter. Denne Ordning af Forholdet mellem Ministre og
Nationalrepræsentation havde imidlertid sine Ulemper. Den
formindskede nemlig deres Indflydelse paa denne, og i Følelsen
heraf fremsatte Kongen gjentagne Gange Forslag om at give dem
Adgang til at deltage i Storthingets Forhandlinger. Disse Forslag
bleve imidlertid altid forkastede. Efter 1848 ophørte Kongen
at fornye disse Forslag, idet han frygtede for, at en saadan
Forandring i Grundloven vilde lede til parliamentarisk Styrelse og
altsaa overføre al virkelig Magt i Rigets indre Anliggender til
Storthinget. Dette blev efterhaanden Storthingets Maal. I
Aarene 1872, 1874, 1877 og 1880 antog det Beslutninger, af
hvilke de tre sidste vare ligelydende og som gav Statsraadets
Medlemmer Ret til at deltage i Storthingets Forhandlinger, dog
uden Stemme. Kongen modsatte sig ikke ubetinget denne
Forandring i Grundloven, men opstillede som Betingelser for sit
Samtykke, at den skulde ledsages af visse andre
Grundlovsfor-andringer, hvoraf de vigtigste vare, at han skulde kunne opløse
Storthinget og paabyde nye Valg, samt kunne tillægge afgaaede
Statsraader Pension af grundlovbestemt Størrelse, og at
Storthings-mændene ikke skulde erholde mere end 1440 Kr. i Diæter for
nogen Session, hvorved altsaa denne tænktes begrændset til 4
Maaneder. De herom fremsatte kongelige Propositioner bleve
imidlertid forkastede af Storthinget. Dette negtede Kongen
absolut Veto til Grundlovsforandringer og erklærede sin tre Gange
uforandret fattede Beslutning om Statsraadernes Adgang til
Deltagelse i dets Forhandlinger for at være Grundlov. Da Kongen
ikke vilde give efter heri, satte Odelsthinget i 1883 i den
Anledning Statsraadets Medlemmer under Anklage for Rigsretten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
