Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtrækkene af Magtens Fordeling.
19
Den norske Statskasse staar vistnok under Kongens
Forvaltning. Men ingen Skat kan paalægges og ingen Udgift
afholdes uden Hjemmel i Lov eller Storthingsbeslutning.
Hvorvidt de af Storthinget paa anden Maade end ved Lov fattede
finantsielle Beslutninger tiltrænge kongelig Sanktion, er omtvistet.
Kongens Raadighed over Krigsmagten er mindre i Norge
end i de to andre Riger, og hans Adgang til at afsætte
Embedsmænd større i Danmark end i Norge eller Sverige. Forøvrigt
er den ham tilkommende udøvende Magt omtrent af samme
Omfang.
Medens det i fremmede Lande i Almindelighed er nok, at
Kongen raadfører sig med den af sine Ministre, under hvem Sagen
hører, og faar hans Underskrift paa sin Beslutning, er det i
Sverige og Norge Regelen, at han maa høre Ministerkollegiet
og ikke kan afgive nogen Beslutning udenfor dets officielle
Møder. Denne Grundsætning er kun tildels og i forandret
Skikkelse optagen i Danmark. Den kan selvfølgelig bidrage til at
forøge Raadgivernes Indflydelse paa Kongen.
Kongens Raadgivere have saavel efter den danske Grundlov
som i Sverige siden 1866 Adgang til at deltage i Rigsdagens
Forhandlinger. De ere saaledes komne i et vist Afhængighedsforhold
til Representationen, hvilket viser sig deri, at undertiden et
Ministerium i det hele eller for den væsentligste Del træder af paa
Grund af Stridigheder med Repræsentationen eller nogen af dens
Afdelinger. Hverken i Sverige eller Danmark er det dog endnu
blevet nogen anerkjendt politisk Nødvendighed, at et Ministerium
aftræder, naar det ikke finder Understøttelse hos ethvert af
Kamrene. I Danmark har Folkethinget igjennem en Række af
Aar planmæssigen lagt an paa at tilvende sig en saadan
Indflydelse paa Ministeriet, uden at det dog hidtil er lykkedes. Det
svenske Andra Kammar kan ikke siges at have gjort lignende
Forsøg. Et saadant vilde stride mod R. O. § 1, som siger at
begge Kamre i alla frågor hafva lika behörighet och
myndighet. Det vilde ogsaa støde paa en Hindring i den før
omtalte Regel, at finantsielle Beslutninger, hvorom Kamrene
ikke blive enige, skulle afgjøres ved fælles Votering.
I Norge bleve de kongelige Raadgivere indtil 1884 i
Almindelighed staaende i sine Embeder, saalænge de beholdt
Kongens Tillid og temmelig uafhængigt af Stemningen inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
