Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 3- Foreningen mellem Sverige og Norge.
2. Foreningen medfører et varigt Fællesskab i Institutioner
mellem Rigerne og er saaledes en Realunion. Men dette
Fællesskab er holdt inden de snævreste Grændser, der ere forenelige
med Foreningens Øjemed, som er at betrygge begge Rigers
Selvstændighed og indbyrdes Fred. Den bestaar først og fremst
deri, at begge Riger have fælles Konge, eller hvis han ikke kan
føre Styrelsen, fælles Stedfortræder for ham.
Vil Kongen fatte Beslutning om Gjenstande, som angaa
begge Riger, skal han høre et af svenske og norske Ministre
sammensat Raad. Men Fællesministre gives der ikke.
3. Hvad angaar Retsforholdet til fremmede Magter, saa er
Krig og Fred fælles for begge Riger. Angriber en fremmed
Magt det ene af de forenede Rige, har den derved ogsaa
paa-ført det andet Krig. Erklærer Kongen en fremmed Magt Krig,
saa kommer Norge derved i Krig med denne Magt, selv om
Storthinget negter ham Tilladelse til at bruge Norges Armé og
Roflotille til Angreb paa samme Magt. Af denne Grundsætning
følger, at Rigerne maa gaa sammen i alle Forhold, som
vedkommer den almindelige Folkeret eller paalægge dem
Forpligtelser af rent politisk Natur, f. Ex. angaaende Søfart i Krigstid.
Rigerne ere imidlertid ligeover fremmende Magter
selvstændige Retssubjekter og kunne have særskilte Rettigheder og
Forpligtelser ligeover for dem. Kongen kan derfor med fremmede
Magter slutte Overenskomster blot paa det ene Riges Vegne,
og det ikke blot om Grændseforhold, men ogsaa om økonomiske
Anliggender. Dette er sket flere Gange saavel for Norges som
for Sveriges Vedkommende. Derfor vedkomme de Traktater,
Sverige før Foreningen havde indgaat med fremmede Magter,
egentlig ikke Norge, medmindre de vare af rent politisk Natur.
Omvendt ere de Traktater, det dansk-norske Monarki havde
indgaat, med samme Undtagelse fremdeles forbindende for Norge.
•i. Endvidere have de forenede Riger fælles Gesandter og
Konsuler hos fremmede Magter.
Dette er ikke udtrykkelig sagt i Rigsakten, ej engang hvad
Gesandter angaar, men følger for disses Vedkommende af
Foreningens Væsen og forudsattes ved den i Anledning af
Foreningen stedfundne Omarbejdelse af Grundloven. Gesandter ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
