Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fælles Institutioner og Retsforhold.
23
Rigernes fælles Embedsmænd. Som saadanne kunne saavel
Normænd som Svensker udnævnes.
Om Fællesskab ogsaa i Konsulatvæsen dannede en af
Foreningens Forudsætninger, er mere omtvisteligt. Det var
imidlertid faktisk indført, da Rigsakten blev istandbragt, og herved
er det senere forblevet. Til Konsuler kunne ikke alene
Normænd og Svensker, men ogsaa Fremmede beskikkes, N. G. § 92.
5. Derimod have Rigerne hverken nogen fælles
Udenrigsminister eller noget fælles Regjeringsdepartement for de
diplomatiske Anliggender. Den norske Grundlov af 17 Maj § 30
undtog de diplomatiske Anliggender fra Behandling i Statsraadet
og havde i § 33 en Forskrift som viste, at der for disse
An-liggender skulde være en særskilt Statsraad, der havde at
foredrage dem for Kongen udenfor Statsraadet. Den sidste
Para-graph udelodes af den omarbejdede norske Grundlov. Tanken
var, at de diplomatiske Anliggender skulde foredrages for
Kongen af den svenske Udenrigsminister, se Rigsaktens § 7, som
udtrykkelig foreskriver denne Fremgangsmaade for det Tilfælde,
at Rigernes Styrelse føres af en Interimsregjering.
Udenrigsministeren er udelukkende svensk Embedsmand og
Udenrigsministeriet et udelukkende svensk Embedsværk. Men
til Udgifterne ved dette saavel som ved de diplomatiske
Anliggender overhovedet yder Norge et Bidrag, hvis Størrelse beror
paa Storthingets Forgodtbefindende. Dette Bidrag er hidtil altid
afpasset efter Rigernes Folkemængde, saaledes at Sverige
udreder 12/i7, Norge 5/n af den samlede Udgift. Til
Konsulat-udgifterne bidrager Norge paa Grund af sin store Skibsfart
forholdsvis mere.
G. Ifølge N. G. § ni har Norge Ret til at have sit eget
Koffardiflag, medens dets Orlogsflag bliver et Unionsflag. Sagen
er ved Kgl. Rsl. af 20 Juni 1844 nu ordnet saaledes, at hvert
Rige har sit særskilte Flag, forsynet med et Unionsmærke,
hvilket Flag baade er Orlogs- og Koffardiflag.
7. Videre end ovenfor forklaret strækker det konstitu-
tionelle Fællesskab mellem Rigerne sig ikke. Særligen er det
sagt, at Norge skal have sin egen Statskasse, sin egen Bank og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
