Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortsættelse; Indvandrede Undersaatter.
33
enhver Udlænding, som bosætter sig i Landet, ubetinget Frihed
for Udvisning er ugjørligt, navnlig for det Tilfælde, at det
kommer i Krig med hans Fædreland.
6. De Tilfælde, i hvilke en Udlænding, som har taget fast
Bopæl i Danmark eller Norge og derved er blevet Rigets
Under-saat, mod sin Vilje kan udvises, ere:
a) At han bliver trængende til Fattigunderstøttelse, uden at
han har erhvervet Hjemstavnsret i noget af Rigets Fattigdistrikter,
hvilket sker i Danmark ved fem, i Norge ved to Aars Ophold
i et og samme Fattigdistrikt, eller for Kvinders Vedkommende
ved Giftermaal med en Mand, som har Hjemstavnsret i et
saadant, se norsk Fattiglov 6 Juni 1863, §§ 18, 21, 25 og 26 samt
Anordn. 15 Febr. 1855, § 3> danske PI. 28 Dec. 1827 § 1,
6 Nov. 1839, § i og Fr. 24 Januar 1844, § 9.
b) ifølge den for begge Riger givne PI. af 19 April 1805,
der foreskriver, at enhver Udlænding, som ikke i tre Aar har
havt stadigt Ophold og lovlig Næringsvej paa noget Sted i
Riget, hvis han for begangne Forbrydelser bliver hensat til
offentligt Arbejde, saasnart Straffetiden udløber, skal bringes ud
af Landet. I Danmark er denne Lov afløst af Straffelov 10 Febr.
1866, § 16, som endvidere tillader Udvisning af dem, der dømmes
til Fængsel paa Vand og Brød samt før have været straffede,
og betinger Fritagelsen for Udvisning af, at Forbryderen har
havt 5 Aars Ophold i den danske Ståt.
c) Pindvidere kunne de udleveres for Forbrydelser, de have
begaaet i Udlandet. Sætningen hviler i Norge paa Straffelovens
Kap. I, § 6, som imidlertid gaar videre og tillader Kongen ved
Traktat at forpligte sig til at udlevere hvemsomhelst, endog
indfødte Normænd, der udenfor Riget forbryde sig mod andre end
Norge eller norske Undersaatter.
d) Endelig har det altid været Forudsætningen, at
Regjeringen uden Dom kan lade dem føre ud af Riget, naar den
fandt, at deres Ophold vilde medføre Skade eller Fare for
Samfundet. Dette blev anerkjendt ved Istandbringelsen af den norske
Ansvarlighedslov 7 Juli 1828, § 3. I Danmark er det nu i Lov
15 Mai 1875, § 13, sagt, at enhver, som ikke har Indfødsret
eller har erhvervet Forsørgelsesret i Danmark, efter
Justitsministerens Befaling kan udvises, naar hans Forhold dertil maatte
Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
