Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
§ 5- Statsborgerne. 32
sig, medmindre de faa særskilt Tilladelse dertil, samt andre
arbejdsøgende Personer, som ej have tilstrækkelige
Legitimationer, Lov 15 Mai 1875, i Norge for fremmede Betlere, Anordn
2 Dec. 1741, VI. 9, jvfr. N. G. § 2, hvis Forbud mod at taale
Jesuiter i Riget dog gjælder ligesaa vel indfødte som fremmede.
Nogen Forskjel i Rettigheder og Pligter gaves der indtil
1776 ikke mellem Rigernes indfødte og indvandrede Indbyggere.
Heri gjorde Fr. 15 Januar 1776 en Forandring, der dog i det
væsentlige kun gik ud paa at give de indfødte Eneret til Statens
Embeder og Tjenester, og saaledes var en Undtagelseslov.
At søge Kjendemærket paa Statsborgerforholdet i en
virkelig Ret til at have eller tage fast Bopæl i Landet, gik under
luievældets Tid ikke an. Kongen kunde selvfølgelig udvise,
hvem han vilde, indfødte ligesaavel som indvandrede, og det
erkjendtes ikke, at Riget var ubetinget forpligtet til at modtage
indfødte, som havde bosat sig i fremmed Land.1 Det var
saaledes ikke uden Føje, at man betegnede dem, som havde taget
fast Bopæl i Landet og saaledes vare dets Undersaatter, som
dets Borgere.2
Denne Sætning holdt sig i lang Tid uanfægtet saavel i
Norge3 som i Danmark4 og har i begge Riger fundet officielt
Udtryk, nemlig i Skr. fra det norske Justitsdept. af 24 Okt.
J855 i den danske Lov om Skibes Registrering af 13 Marts
1867, § i.
Den er imidlertid ikke fuldt rigtig. Vel er det fremdeles
Hovedregel, at enhver Fremmed, som tager fast Bopæl i
Danmark eller Norge, nyder de Rettigheder, som tilkomme indfødte
Undersaatter. Men ganske lige med disse ere ikke de
indvandrede Undersaatter stillede netop i det Punkt, der i en fri Ståt
er afgjørende med Hensyn til Statsborgerretten. De kunne
nemlig i ethvert af Rigerne fjernes fra dets Territorium ikke alene
i enkelte lovbestemte Tilfælde, der ej ramme indfødte, men under
visse Betingelser ogsaa efter Regjeringens Skjøn. At indrømme
1 Ørsteds Haandbog, II, 533.
2 Hurtigkarl, den danske og norske Privatrets første Grunde, I, Kap. 8 § 1.
a Stang, 133—137.
4 Larsens samlede Skrifter, Afd. I, Bd. III, Side 181; Scheels Personret,
246—247; Holck II, 317—32T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
