Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortsættelse; Statsborgerrettens Indhold.
35
Svensker ved Anordn. 16 Nov. 1877 og Dansker ved Anordn.
13 Dec. 1879.
I Danmark:
a) At fiske paa dansk Søterritorium Rs. 12 Maj 1696, 15
Dec. 1758, Fr. 13 Juni 1787, Kap. I, § 2.
b) At eje dansk Skib eller Part deri, Lov 13 Marts 1867, § 1.
c) At være Skipper eller Styrmand paa saadant Skib, Lov
13 Sept. 1855 og 23 Jan. 1862, hvorefter hele det øvrige
Mandskab kan bestaa af Fremmede.
d) Ret til at drive Næring, hvortil Borgerskab eller
Næringsbevis ej behøves. Derimod giver fast Bopæl i Landet
ikke i Danmark ligesom i Norge Adgang til at erholde
Kjøb-stadborgerskab eller Næringsbevis paa bunden Næring. Dertil
udfordres nemlig efter Næringslov 29 Dec. 1857, § 2, Nr. 4 og
Tillægslov 23 Maj 1873, § i, at Vedkommende har opholdt sig
og ernæret sig redeligt i Landet i fem Aar og, hvis han ikke
har Indfødtsret og Hjemstavnsret i Kommunen, stiller
Sikkerhed for, at han i Trangstilfælde vil blive modtagen til
Forsørgelse andetsteds.
Til at eje fast Ejendom i Danmark er enhver Udlænding
berettiget.
Beskyttelsen for litterær og kunstnerisk Ejendomsret
strækker sig i Danmark til alle i Riget udgivne Skrifter eller udførte
Kunstværker, Love 29 Dec. 1857, § 23 og 31 Marts 1864, §9.
Den omfatter følgelig ogsaa Udlændingers Ejendomsret til disse
Gjenstande, men ikke danske Borgeres litterære og kunstneriske
Ejendomsret til Bøger trykte eller Kunstværker udførte i
Udlandet I begge disse Punkter skjelner den danske Ret sig fra
den norske og svenske. Beskyttelsen kan ogsaa i Danmark ved
Traktat udvides til fremmede Landes Skrifter og Kunstværker,
og tilkommer endog uden saadan Skrifter, trykte i fremmede
Lande, hvor danske Undersaatters Skriftejendomsret er beskyttet.
Paa den anden Side blive de Fremmede, der have taget
bestandigt Ophold i Norge, ligesom andre Undersaatter underkastede
norsk Straffelov, hvor de end færdes, se Lou 28 Aug. 1842,
Kap. i, § i. Danske Undersaatter, som forbryde sig i fremmed
Ståt, kunne ogsaa, naar Justitsministeren bestemmer det, tiltales i
Danmark og dømmes efter dansk Lov, Straffelov 10 Febr. 1866,
Kap. i, § 6, og høre ubetinget under dansk Strafferet, hvis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
