- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
36

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

§ 5- Statsborgerne. 36

i Udlandet iværksætte strafbare Handlinger for at omgaa her
gjældende Forbudslove eller have forbrudt sig mod den
undersaatlige Troskabs og Lydighedspligt, se samme Kap. §§ 4 og 5.
Værnepligten strækker sig i begge Riger ogsaa til indvandrede
Udlændinger, medmindre undersaatligt Forhold til en fremmed
Ståt maatte være til Hinder derfor, se norsk Værnepligtslov 12
Maj 1866, § 12, dansk Lov 6 Marts 1869, § 2.

8. Det Ophold, som skal kunne gjøre en indvandret
Udlænding til Undersaat og Borger, maa bære utvetydigt
Vidnesbyrd om, at han agter at forblive i Landet for bestandigt og
altsaa har gjort det til sit andet Fædreland eller egentlige Hjem.
I Tvivlstilfælde maa der vistnok lægges stor Vægt paa hans
egen Erklæring herom, men denne kan ikke ubetinget tages for
god. Den Tid, Opholdet allerede har varet, Beskaffenheden af
hans Næringsvej, hans foregaaende Liv og mange andre
Omstændigheder maa ogsaa komme i Betragtning. At han
fremdeles er et fremmed Lands Undersaat, er ikke til Hinder for, at
han bliver Undersaat i Norge eller Danmark.

Fremmed Kvinde, der er gift med norsk eller dansk
Undersaat, har Ret til Fattigunderstøttelse i det norske eller danske
Fattigdistrikt, hvor Manden har Forsørgelsesret, se ovenfor No. 6 a
og kan følgelig ikke nægtes Adgang til at tage Ophold i
Landet. Hvis hun ikke benytter sig af denne Adgang, men
vedbliver at have eller senere tager fast Bopæl i Udlandet, saa er
det Gjenstand for Meningsforskjel og hverken for Danmarks eller
Norges Vedkommende afgjort, hvorvidt hun er bleven Undersaat
af Mandens Hjemland.1

9. Enhver norsk eller dansk Undersaat kan i
Almindelighed, forsaavidt han ikke er hindret ved selvpaatagne
Forpligtelser, vandre ud af Riget. Dette gjælder endog om de endnu
ikke udskrevne Værnepligtige, se som Undtagelse
Værnepligtslov for Norge 12 Maj 1866, § 56, og for Danmark 6 Marts
1869, § 37, jvfr. § 50. Den, som er udskreven til Tjeneste
ved den væbnede Magt, maa derimod ikke forlade Landet uden
Tilladelse af vedkommende Autoriteter, se nysnævnte danske Lov,

1 Aschehoug, I, 102; Holck, II, 322; Matzen, I, 199; Deuntzer S. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free