- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
37

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Statsborgerretten i Danmark og Norge.

37

§51, og for Norges Vedkommende Lov om Værnepligten 3
Juni 1876, § 19, jvfr. Regi. 28 Febr. 1877, § 104 og Rs. 22
Dec. 1880, der aabne Sessionsbestyrelserne en vidtgaaende
Adgang til i Fredstid at tillade udskrevne Militære at udvandre.
Vil nogen, hvem Opfostringsbidrag til uægte Barn er paalagt
ved Øvrighedens Resolution, udvandre, antages det i Norge, at
Forbud kan nedlægges derimod, indtil han stiller Sikkerhed,
Dpts. Skr. 10 April 1866 og 22 Maj 1867.

10. Den indvandrede fremmede, som flytter fra Norge eller
Danmark uden Hensigt at vende tilbage, ophører derved at være
norsk eller dansk Statsborger, og det selv om han ikke bliver
Undersaat i noget andet Land. Ligeledes den, der med lovlig
Hjemmel udvises fra Riget. Vedblive hans Hustru og Børn at
have fast Bopæl der, da vedblive de ogsaa at være dets Borgere.

At en indfødt Borger, som udvandrer fra Norge eller
Danmark, ophører at være norsk eller dansk Undersaat, er
uomtvistet. Tidligere vare næsten alle Forfattere1 enige om, at han
tillige ophørte at være norsk eller dansk Borger. I Danmark
begynder man imidlertid nu at lære det modsatte.
Spørgsmaals Løsning beror paa, hvorvidt Indfødsretten giver Borgerret,
hvorom i næste Paragraph.

11. Saavel i Danmark som i Norge ere visse Rettigheder
forbeholdte de indfødte. Dette skete, som allerede før sagt, ved
den for begge Riger fælles Forordning af 15 Januar 1776, der
endnu er gjældende Lov i Danmark.

Ifølge denne Lov erhverves Indfødsret2 i Danmark ved:

A. Fødsel. Indfødte i Kraft af saadan Adkomst ere:

a) Den, der er født i Danmark af indfødte Forældre, selv
om disse udvandre strax efter Barnets Fødsel.

b) Den, der er født i Danmark af ikke indfødte Forældre,
saafremt Barnet forbliver i Riget, (indtil dets personlige
Myndighedsalder), selv om Forældrene kun opholde sig der
midlertidigt.

1 Jfr. dog Colletts Personret 115.

- Ørsteds Haandbog II. 539—541; Scheels Personret 223—231; Holck II,
298—310; Matzen I, 115 —119; Deuntzer paa anførte Sted, Side 7—8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free