Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normænds Retsstilling i Sverige, Svenskers i Norge.
39
Fr. 1776 ogsaa til andre Tjenester i den gejstlige, civile og
militære Stand, ja endog ved Hoffet, hvorhos alene indfødte
Fruer og Jomfruer have Adgang til offentlige Stifter og Klostre.
Desuden har den nyere Lovgivning i Danmark betydelig
udvidet de indfødtes Rettigheder, idet den opstiller Indfødsret som
Betingelse for Stemmeret, for Valgbarhed til Rigsdagen, D. G.
§§ 30, 31, 35 og 38 og til de fleste kommunale
Repræsentationer, Lov 23 Dec. 1865 §§ i og 2; 6 Juli 1867, §§3, 10
35 samt 26 Maj 1868, § 1, for Adgang til Beneficier ved
Universitetet, Kunstakademiet m. fl. og for at blive Lods, Lov
13 Maj 1879, § 7. Derhos kan en Indfødt erholde Borgerskab
og Næringsbevis, selv om han ikke har opholdt sig i Riget i
fem Aar, Lov 29 Dec. 1857, § 2> Nr. 4. Da en indfødt Dansk,
endog om han har fast Bopæl i fremmed Land, kan ansættes
som dansk Embedsmand, altid er berettiget til
Fattigunderstøttelse i Danmark,1 ikke kan udleveres for Forbrydelser og
heller ikke efter Administrationens Skjøn udvises af Landet, se
Lov 15 Maj 1875, § 13, saa læres det nu, at Indfødsretten i
Danmark giver Statsborgerret.2
Indfødsretten kan aldrig fortabes, hverken i Norge eller
Danmark. Derimod suspenderes den i det sidstnævnte Rige,
ifølge Lov 25 Marts 1871, saalænge Vedkommende er
Statsborger i et fremmed Land. Hans Indfødsret træder igjen i
Kraft, naar han tager fast Ophold i Danmark og lader sig løse
fra Undersaatsforholdet til det fremmede Land, eller hvis dette
ikke er muligt, frasige sig alle deraf flydende Rettigheder.
Strækker hans Ophold sig til to Aar eller mere, anses han uden
videre Bevis som udtraadt af det fremmede Undersaatsforhold.
12. Normænd betragtes i Almindelighed som Udlændinger i
Sverige og Svensker som Udlændinger i Norge. Til svenske
Embeder have ikke Normænd, til norske Embeder ikke Svensker større
Adgang end andre Udlændinger. Det ene Riges Undersaatter
kunne ikke drive Fiskeri paa det andet Riges Søterritorium, og
hvis det ene Riges Undersaat under sit Ophold i det andet bliver
trængende til Fattigunderstøttelse, saa kan han hjemsendes.
1 Scheels Personret 408—409.
2 Matzen, I, x 13; Deuntzer, Side 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
