Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 6
§ 6. Standsforskjellens Udjævning.
Dette gjælder altid om Normænd, som blive trængende i
Sverige, om Svensker, som blive trængende i’Norge, kun
forsaavidt de ikke have vundet Hjemstavn der, jvfr. Anordn. 15
Febr. 1855.
Det ene Riges Borgere indtage dog i det andet Rige en i
mange Henseender fremfor andre Fremmede begunstiget Stilling.
Især gjælder dette om Normænd i Sverige. Kgl. Brev 31 Maj
1826, og Fr. 4 Juni 1868. De kunne nemlig uden speciel
Tilladelse besidde fast Ejendom i dette Land, naar de selv bo der
eller have en paa Stedet bosat Fuldmægtig. De kunne være
Medredere i svensk Skib, naar blot Hovedrederen er svensk og bosat i
Sverige. De kunne drive Handel og anden bunden Næring, naar
de ere bosatte og mantalsskrevne i Sverige. De kunne føre og
hyres til Besætning paa svenske Skibe uden Hensyn til Antal.
Norske Handelsrejsende ere frie for Afgift efter Fr. 16 Maj
1884, § 6, naar de ikke handle med andre end norske Produkter.
Saadanne Begunstigelser tiltrænge Svensker mindre i Norge,
da de ved at bosætte sig der blive norske Borgere og faa alle
disses Rettigheder. I enkelte Henseender nyde dog ogsaa
Svensker, som ej ere blevne norske Borgere, visse Begunstigelser i
Norge. De kunne være Partejere i norske Skibe, naar blot
disses korresponderende Reder er norsk Borger og bosat i Norge,
Lov 6 Marts 1869; de kunne forhyres med norske Skibe uden
Hensyn til Antal, Lov 26 Maj 1866, jvfr. Lov 25 Okt. 1815
otn svenske Undersaatters Adgang til at fløde i norske Vasdrag.
Borger i det ene Rige, som har begaaet Forbrydelse i det
andet, udleveres til dette efter norsk Lov af 11 Sept. 1818 og
svensk Fr. 1 Juni 1819, som ogsaa foreskriver at den, der ved
endelig Dom er landsforvist fra det ene Rige, dermed ogsaa er
landsforvist fra det andet.
§ 6-
Standsforskellens Udjævning.
1. Det er allerede omtalt, at de skandinaviske Folk havde
delt sig i Stænder, og at denne Inddeling har været af største
Betydning for deres Statsforfatning. Standsforskjellen gjorde sig
ogsaa gjældende i mange andre Stykker af Retsforfatningen, men
er efterhaanden forsvunden, fuldstændigt i Norge, for den væsent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
