Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
§ 7- Kongen og Kongehuset.
Loven af 9 Maj 1869,1 vistnok af nogen Betydning til at holde
Jordbrugene samlede, men har dog ej kunnet hindre, at de ere
blevne stærkere sønderstykkede i Norge end i de tvende andre
Riger, noget der flyder af deres Næringsvejes forskjellige
Beskaffenhed.
Andet Afsnit.
Kongedømmet.
§
Kongen og Kongehuset.
1. Af alle konstitutionelle Institutioner er Kongedømmet
den, der fremtræder med størst Lighed i de tre Rigers
nuværende Statsforfatninger.
At Kongen er hpllig og ansvarsfri, siges i noget
forskjellige Udtryk i S. R. F. § 3; N. G. § 5 og D. G. § 12. At
han skal krones, er paabudt i N. G. § 10, og for Sveriges
Vedkommende lejlighedsvis sagt, nemlig i Successionsordningens
Indledning, men ikke omtalt i Danmarks Grundlov. Derfor er
hverken Frederik VII eller Kristian IX bleven kronet.
Kongen skal stedse bekjende sig til den evangelisk-lutherske
Religion, S. R. F. § 2. N. G. § 4, D. G. § 5.
Han har Ret til Apanage eller Civilliste, som fastsættes
efter D. G. § 9, gjennem Lov og for hans Regjeringstid i Norge
ifølge Praxis gjennem almindelig Storthingsbeslutning ved hver
ny Konges Regjeringstiltrædelse;2 i Sverige gjennem en
Rigsdagsbeslutning, som vel kan forandres af enhver paafølgende
Rigsdag; men forsaavidt Apanagen er opført paa ordinarie
Ståt alene med Kongens Samtykke.3 Den danske Grundlov
paalægger Lovgivningen at fastsætte, hvilke Slotte og andre
Statsejendomme der skulle henhøre til Civillisten, og forbyder
at behefte denne med Gjæld.
1 Nordisk Retsencyklopædi II; Deuntzer, Familie- og Arveret, S. 139—140.
2 Stang, 365—366; Aschehoug, II, 207—208.
3 Naumann, II, 320, sammenholdt med IV, 188, 191. Rydin udtaler sig
ikke udtrykkelig om Spørgsmaalet, der har været Gjenstand for Meningsforskjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
