- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
47

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Odels- og Aasædesretten i Norge.

47

tiets Rækker. Nogen almindelig Lov til Efterkommeise af Budet
i D. G. § 93 er endnu ikke istandbragt.1

N. G. § io8 forbyder for Fremtiden at oprette Grevskaber,
Baronier, Stamhuse og Fideikommisser. Forbudet rammer her
ethvert Slags Familjefideikommisser, uanset, hvori deres Formue
bestaar. Derimod paabyder Paragraphen ingen Forføjning i den
Hensigt at omdanne de tre Len eller Stamhuse, der fandtes i
1814, til fri Ejendom. Paragraphen forbyder kun Oprettelsen
af Familjefideikommisser, ikke Fideikommisser i romerretlig
Forstand.

En nærmere Undersøgelse af de herved fremkaldte
Spørgsmaal er uden Interesse paa dette Sted, da der saa godt som ikke
ses Spor af Forsøg paa at omgaa Gris. § 108.2

7. Medens den norske Grundlov saaledes lagde an paa at
hindre, at der dannede sig et arveligt Jordegods- eller
Pengearistokrati, har den en ejendommelig Bestemmelse, der sigter til
at opretholde en Bondestand af Selvejere. N. G. § 107
forbyder nemlig at ophæve Odels- og Aasædesretten og paalægger
Storthinget at give en Lov, som fastsætter de nærmere
Betingelser, hvorunder disse Rettigheder til største Nytte for Staten
og Gavn for Landalmuen skulde vedblive.

Ved Odelsret forstaas en Ret for Medlemmerne af en Æt
til at indløse den Jord, som længere Tid har været i Ættens
Besiddelse, men som er kommen over i fremmedes eller fjernere
Odelsberettigedes Eje.3 Aasædesret er nærmeste Livsarvings
Ret til ved Forældrenes Død at forlange sig deres Hovedgaard
udlagt efter Taxt, og danner saaledes et Slags Majoratsret.

Norge er nu det eneste Land i Europa, som har omgjærdet
den første af disse Institutioner med grundlovmæssig Hellighed,
ja endog, saavidt vides, det eneste, (Island og Færøerne
und-tagne), hvor den endnu er bevaret. Sverige havde en lignende
Institution under Navn af Bördsrätt som ophævedes ved Fr.
22 Dec. 1863.

Aasædesretten er især i den Skikkelse, den har faaet ved

1 Holck, II, 372—374-

2 Aschehoug, III, 29—34.

3 Nordisk Retsencyklopædi II; Matzen, Tingsret, S. 67—6S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free