Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
§ 7- Kongen og Kongehuset.
han er i Feldt udenfor Rigernes Grændser. At han rejser til
Norge, betager ham ikke Retten til at føre Regjeringen i
Sverige, R. F. § 43.
At Kongen, hvis han ophører at bekjende sig til den
evangelisk-lutherske Religion, derved frasiger sig Thronen, er klart.
Det samme gjælder i Danmark, hvis han uden Rigsdagens
Samtykke bliver Regent i et andet Land. I Danmark læres det, at
en Konge, som tager Ophold i Udlandet, eller, skjønt
nærværende, ganske forsømmer sine Regentpligter, saa at Statsraadet
maa tage Rigets Styrelse, om han end ikke kan antages at have
frasagt sig Thronen, dog kan afsættes ved en af Rigsdagen
besluttet og Statsraadet sanktioneret Grundlovsbestemmelse. 1
Ogsaa i Sverige har man været inde paa en lignende
Anskuelse, nemlig, at Kongen kan afsættes, hvis han i længere
Tid end 12 Maaneder har været udenfor Riget og ikke efter
modtagen Underretning om Rigsdagens Sammenkaldelse igjen
indfinder sig der, eller hvis han i et lignende Tidsrum paa Grund
af Sygdom ikke har befattet sig med Regjeringsanliggenderne.
Men denne Lære har ikke tilstrækkelig Hjemmel hverken i N.
G. § 41, sammenholdt med § 40 eller i Rigsakten.2 De tillade
kun Nationalrepræsentationerne at træffe midlertidig
Foranstaltning til Regjeringens Førelse.
3. Kongehusets øvrige Medlemmer, det vil sige
Dronningen, Prindserne og de ugifte Prindsesser, ere Undersaatter, og
deres retlige Stilling er i det hele taget bestemt ved den
almindelige Lovgivning. Deres Handlefrihed er dog i visse
Henseender ved selve Grundloven mere indskrænket.
Efter Successionsordn. af 1810, §§ 5 og 6 maa de
svensknorske Prindser og Prindsesser ikke gifte sig uden Kongens
Vidende og Samtykke, og de første aldrig med privat Mands
Datter, de sidste ikke med privat svensk Mand. Ej heller maa
de rejse ud af Riget uden Kongens Samtykke. Prindserne skulle
efter Success. O. § 4 opdrages inden Riget og i den evan-
1 Holck, I, 149—155; Matzen, II, 30-36.
2 Naumann, II, 66—67; Rydin, Foreningen emellan Sverige og Norge, 30a,
Aschehoug, I, 166—167, jvfr. den Kgl. Prop. af 1868 til en ny Rigsakt, § 41.
som bestemt vilde have afskaaret Muligheden af en saadan Lære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
