Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thronfølgen.
51
gelisk-lutherske Religion. De kunne ikke have noget civilt
Embede, S. R. F. § 45; N. G. § 21 (undtagen Vicekongedømmet
i Norge). I Sverige staa de under de almindelige Domstoles
Jurisdiktion. Thronfølgeren er myndig ved det fyldte 18de Aar,
S. R. F. § 41. Efter N. G. § 37 svare de derimod for deres
Personer kun for Kongen, eller hvem han til Dommer over dem
forordner, jvfr. § 75 Ji. Deres Apanager maa ikke bestaa i
faste Ejendomme, § 75 e.1 Særegne Regler om Medlemmerne
af det kongelige Hus opstilles i den danske Gris. § 6, der
sætter samme Myndighedsalder for Prindserne, som for Kongen,
og i Gris. § 10, som siger, at der for Kongehusets Medlemmer
ved Lov kan fastsættes Apanager, og at disse kun efter
Samtykke af Rigsdagen kunne nydes udenfor Riget. Desuden gjælde
Kongeloven af 14 Nov. 1665, §§ 21 og 25, fremdeles, saalænge
indtil de ved Lov forandres. Art. 21 forbyder de kongelige
Prindser og Prindsesser uden Kongens Samtykke at gifte sig,
rejse ud af Riget, eller give sig i fremmed Herres Tjeneste.
Art. 25 bestemmer, at Prindserne og Prindsesserne ikke skulle
svare for andre end Kongen,, eller hvem han til Dommer over
dem forordner.2
4. Thronfølgen3 er, som før sagt, bestemt i Sverige og
Norge ved Successionsordningen af 26 Sept. 1810 og i
Danmark ved Loven af 31 Juli 1853. Den sidste gjælder kun for
Kristian IX og Dronning Louises Efterkommere; den første
derimod ogsaa for de forenede Rigers fremtidige Kongehuse.
Hovedregelen om Thronfølgen er den samme i alle tre
Riger, nemlig, at den er lineal og agnatisk, saaledes at kun Mand
af Mand kan arve Thronen, og Prindsesserne med deres Afkom
altsaa ere udelukkede.
At en Prinds, der først fødes efter Faderens Død, er
arveberettiget og indtager den Plads i Arvelinien, han vilde havt,
om han var født før Faderens Død, er sagt i N. G. § 6 og
Rigsakten § 2. Det samme læres i Danmark under Paaberaa-
1 Naumann, II, 335—341; Stang 123—132 og 365—366; Aschehoug I,
168—169; II, 207—208.
2 Holck, I, 8 og 307—324; Matzen, II, 60—73.
3 Naumann, II, 42—67; Stang, 72 — 76, Aschehoug I, 169—172; Holck, I,
124—156; Matzen II, 7—21.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
