Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betingelsen for kongelige Beslutningers Gyldighed. 67
Forhandling imellem Ministrene under Konsejlpræsidentens
Forsæde, men denne forberedende Behandling i de saakaldte
«Mini-sterkonferentser» finder og Sted i andre Sager, f. Ex. naar
det gjælder Indstilling om Besættelse af vigtigere Embeder, eller
Spørgsmaal, som i og for sig ere af mindre Betydning, men
under de forhaanden værende Forhold kunne frembyde særlig
politisk Interesse. Disse Ministerkonferentser ere dog intetsteds
paabudne ved noget kongeligt Bud eller ved Lov, men de ere at
anse som fortrolige Forhandlinger mellem Ministrene, og der
føres derfor ingen Protokol ved dem.
14-, Den danske Grundlov har altsaa optaget den
Grundsætning, at alle Love og vigtige Regjeringsforanstaltninger
skulle foredrages Kongen i Statsraadet af vedkommende Minister.
Nærmere Bestemmelse af, hvad der skal henregnes til vigtige
Regjeringsforanstaltninger, er ikke givet i selve Grundloven, men
blev overladt til Praxis, saaledes som denne naturligt dannede
sig under Indflydelse af den fra ældre Tider overleverede med
Hensyn til Sagens Foredragning i Gehejmestatsraadet, gjældende
Forretningsgang, jfr. Fr. 13 Fbr. 1772, A. B. 29 April 1814
og Rsk. 28 Marts 1848. Hermed stemmer det, jfr. A. B. 29
April 1814, Rsk. 28 Marts 1848, at Embedsbesættelser ikke
som i Norge efter N. G. § 28 skulle foredrages i
Statsraadet, om det end undtagelsesvis kan ske. Kun i ganske faa
Tilfælde haves der senere end Grundloven udtrykkelige
Bestemmelser om, hvilke Anliggender der skulle forelægges Kongen i
Statsraadet, og hvilke der kunne indstilles til Kongen udenfor
samme, jfr. f. P2x. Kgl. Res. 23 Dcbr. 1864 og 6 Jan. 1865.
I de fleste Tilfælde er man henvist til at søge Vejledning i
Sædvanen, som i de forskjellige Ministerier tildels har uddannet sig paa
en noget forskjellig Maade. Naar Kongen efter Sagens
Foredrag har taget sin Beslutning, plejer han at tegne sit Navn paa
Randen af den skriftlige Forestilling, der har foreligget,
hvorunder da vedkommende Minister skriver sit Navn. Ministeren
paategner derefter den faldne Resolution over Kongens
Underskrift enten strax i Statsraadet, eller senere. Resolutionen
dateres fra den Dag, den er afgivet i Statsraadet, Rsk. 2 Jan.
1841. Der er naturligvis Intet til Hinder for, at en Sag af Kongen
kan udsættes til yderligere Forhandling, men den vil da paany
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
