Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
§ 8. Kongens Raad.
Konsejlpræsidenten, D. Grl. § 16. Enhver Minister skal da
afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter
Stemmeflerhed. Den over Forhandlingen førte, af de tilstedeværende
Ministre underskrevne Protokol forelægges derpaa af
Konsejlpræsidenten Kongen, som bestemmer, om han umiddelbart vil
bifalde Ministerraadets Indstilling eller lade sig Sagen forelægge
i Statsraadet. Benyttelsen af denne Forhandlingsform er
imidlertid saa sjælden, at der siden 1866 kun engang er holdt
Mi-nisterraad.
I Statsraadet tager Thronfølgeren Sæde, naar han er
myndig, D. G. § 15. Derimod deltager han efter D. G. § 16 ikke i
Ministerraadet, jfr. Forfatningsl. 2 Okt. 1855 § 14.
De fungerende Ministre skulle alle møde, naar der holdes
Statsraad, forsaavidt de ej have Forfald, men Grundloven
indeholder intet Bud om det mindste Antal, hvormed Statsraad kan
holdes. Over Forhandlingerne i Statsraadet føres en Protokol af
Statsraadssekretæren. Dette er dog ikke grundlovmæssigt
nødvendigt, men er paabudt ved Rsk. 28 Marts 1848, jfr. Kg. 28
Jan. 1852. Protokoludkastet oplæses af Statsraadssekretæren til
Godkjendelse i Statsraadet; Protokollen underskrives kun af
Sekretæren.
Ligesom der til forberedende fælles Drøftelse af de
vigtigere Regjeringsanliggender, som af vedkommende Minister efter
Grundloven af 1849 skulde forelægges Kongen, ifølge denne
Grundlovs udtrykkelige Bydende holdtes formeligt Statsraadsmøde,
saaledes udviklede der sig, da det i Enevældens Tid, omend med
forskjellige Afbrydelser,1 bestaaende Gehejmestatsraad
gjenopret-tedes ved Kg. 28 Jan. 1852 under Kongens Forsæde, ganske
naturlig den Forretningsgang, at vedkommende Minister
forebragte de Sager, han agtede at indstille til Kongen i det
Geheime-statsraad, for sine Kolleger til forberedende fælles Drøftelse.
Efterat den nye Ordning, ifølge hvilken Gehejmestatsraad (fra
1866 af Statsraad) holdtes under den tilstædeværende Konges
Forsæde, havde faaet grundlovmæssig Hjemmel, fæstede den
Skik sig mere og mere, at det ikke blot var de Sager, hvori
Indstilling skulde gjøres til Kongen i Statsraadet, som bragtes til
1 Aschehoug, Statsforfatningen indtil 1814, S. 582 ff.; Larsen, Saml. Skr.
I, 2, S. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
