Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ministernes besluttende Myndighed.
69
Ministre uden Portefeuille, der altsaa nærmest kun blive
Kongens Raadgivere. Konsejlpræsidenten har i Reglen tillige
fore-staaet et Ministerium, men undertiden har det og været
Tilfældet, at han ingen Portefeuille har havt. I det Hele og Store
er den Fordeling af Forretningerne, som fastsattes ved
Oprettelsen af de nye Ministerier i 1848, vedligeholdt. De
Forandringer i det Enkelte, som Kongen bestemmer efter
Konsejl-præsidentens Indstilling, pleje at kundgjøres i Anordnings Form.
jfr. f. Ex. Bk. 30 Juni 1860, 27 Marts 1865, 20 Aug. 1870.
Grundlovens Forskrift om Kongens Ret til at ordne
Forretningernes Fordeling imellem Ministrene er dog ikke bleven
forstaaet saaledes, at der ikke ved Lov skulde kunne tages
Bestemmelser, som gribe ind i Ministeriernes Ordning og
Forretningernes Fordeling imellem dem. En anden Sag er, at den blotte
Omstændighed, at en Minister, under hvem et Anliggende for
Tiden hører, i en Lov nævnes som den, hvem en om Sagen
given Bestemmelse eller Bevilgning vedkommer, ikke er
tilstrækkelig til at give den bestaaende Forretningsordning Lovhjemmel.1
De Regjeringsanliggender, som ikke foredrages i Statsraadet,
kunne i Danmark afgjøres paa en dobbelt Maade. Enten bliver
Sagen af vedkommende Minister ved en skriftlig Forestilling
forelagt Kongen til Afgjørelse,2 eller Ministeren afgjør Sagen paa
egen Haand, omend undertiden efter at have raadført sig derom
med de andre Ministre, eller dog med Konsejlpræsidenten.
Hvilke Sager Ministeren saaledes selv kan afgjøre, uden at
fore-lægge dem for Kongen, beror først og fremmest paa
sædvans-mæssig Vedtægt eller udtrykkelige positive Bestemmelser, som
for en stor Del ere ældre end Grundloven, idet Ministerierne
have arvet den besluttende Myndighed, Enevoldskongen havde
tillagt sine Regjeringskollegier, jfr. D. G. § 27. Hvor positive
Bestemmelser eller fast Sædvane ikke findes, maa Ministeren
under sit Ansvar handle efter bedste Skjøn.3 Den danske
Minister kan følgelig altid kræve Lydighed af de under hans Mini-
1 Jfr. Matzen, II, 120.
2 I Reglen foredrages slige Sager af Kabinetssekretæren, der forsaavidt er at
betragte som en Art Privatsekretær for Kongen. 1 særlige Tilfælde vil
vedkommende Minister selv overtage Referatet eller paa Kongens Opfordring give
nærmere Oplysninger.
3 Matzen II. 112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
