- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
70

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

§ 8. Kongens Raad.

sterium hørende Myndigheder, medens den norske
Departementschef maa have særlig Hjemmel dertil i en Lov eller kongelig
Resolution, som meddeler ham besluttende Myndighed i Tilfælde
af det foreliggende Slags.

16. Den danske Grundlov har lige saalidt som andre
moderne Forfatninger nogen særskilt Bestemmelse om
Behandlingsmaaden af diplomatiske Anliggender. De ere altsaa underkastede
den almindelige Regel. Hvis den diplomatiske Sag, hvorom
der spørges, foranlediger nogen vigtig Regjeringsforanstaltning,
maa den behandles i Statsraad. I modsat Fald kan Kongen
afgjøre den uden at have hørt andre end Udenrigsministeren,
eller overdrage Afgjørelse!! til ham.

Da den svenske Regjeringsform forfattedes, ansaa man det
uforenligt med diplomatiske Anliggenders særegne Natur at
undergive dem Behandling i Statsraadet. S. R. F. §§ il og 12
bestemmer derfor, at Kongen kan lade ministerielle (o:
diplomatiske) Sager behandle paa den Maade, han finder tjenligst, dog
saa at de skulle foredrages for ham af Udenrigsministeren i
Overvær af et andet Medlem af det svenske Statsraad, og at
der holdes Protokol, i hvilken Raadgivernes Raad indføres.1
Dette er, hvad man sædvanlig kalder ministerielt Statsraad.

Efter Rigernes Forening bleve diplomatiske Anliggender
behandlede paa denne Maade, ikke alene naar de angik begge
Riger, men i Almindelighed ogsaa, naar de alene angik Norge,
(se ovenfor § 3, Nr. 5), dog saaledes at i sidste Tilfælde intet andet
svensk Statsraadsmedlem end Udenrigsministeren var tilstede.
Efter Forslag fra den Norske Regjering blev det imidlertid ved
Kgl. Resi. af 13 April 1835 bestemt, at den norske
Statsminister eller i hans Forfald et andet norsk Statsraadsmedlem altid
skal være tilstede, naar Udenrigsministeren foredrager
diplomatiske Anliggender, som vedkomme begge Riger eller Norge
alene.2

Til diplomatiske Anliggender regnes Underhandlinger om

’ Naumann, II, 254—260; Aschehoug, I, 135—140.

2 Efter Resolutionens officielt kundgjorte norske Oversættelse af den svenske
Text, maatte man tro, at dette skulde gjælde, ogsaa naar Sagen udelukkende
angaar Sverige. Men dette er en Fejl i Oversættelsen, se Naumann, II, .Side 40,
Noten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free