Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortsættelse; i hvilke Sager det skal høres.
75
raad. Forslag til Bevilgninger af Udgifter vedkommende
Diplomatiet og Konsulatvæsenet skulle afgives i sammensat Statsraad,
Rsl. 5 Nov. 1869. Det er ogsaa i dette, Kongen udnævner
Konsuler, Rsl. 14 Febr. 1836 og 20 Januar 1837.
D. Andre Sager, som angaa begge Riger, nemlig:
a) de mellemrigske Anliggender, hvorom der ved Rigsakten
eller anden bestaaende Overenskomst, navnlig Traktaten at 7/is
Okt. 1751 om Grændsen mellem Norge og Sverige samt Loven
om Flytlapperne af 3 Juni 1883, er truffet en Ordning, som
intet af Rigerne ensidigen kan forandre eller fravige.
b) Rigernes øvrige indbyrdes Retsforhold, saasom de
Regnskabskrav, det ene maatte have paa det andet.
c) Rigernes øvrige indbyrdes Anliggender, navnlig
Spørgsmaal om Istandbringelse, Forandring eller Ophævelse af fælles
eller gjensidige Bestemmelser angaaende Gjenstande, over hvilke
ethvert af Rigerne vel har fuld retlig Raadighed, men som det
ikke i Gjerningen kan faa ordnet paa hensigtsmæssig Maade,
uden i Forbindelse med det andet Rige, ligeledes Spørgsmaal
om, hvorledes saadanne Bestemmelser rettelig ere at anvende.
Har der været Tale om, at Kongen angaaende et
Anliggende, som vedkommer begge Riger, under et skulde afgive
Beslutning for dem begge, saa have begge Rigers Statsraad, bortset
fra et enkelt Tilfælde, været enige om, at Sagen hører hjemme
i sammensat Statsraad.
Har det derimod kun været Spørgsmaal om, at Kongen i
saadan Sag skulde fatte Beslutning umiddelbart for det ene af
Rigerne, saa er Sagen i Almindelighed bleven behandlet
udelukkende i dette Riges Statsraad. Fra svensk Side har man
undertiden anket herover, og heraf opstod i 1860 en betænkelig
Splid, idet det svenske Statsraad forlangte, at Spørgsmaalet
angaaende Sanktion paa en af Storthinget fattet Beslutning om
Ophævelse af Statholderposten skulde behandles i sammensat
Statsraad. Paa denne Fordring nægtede det norske Statsraad
at gaa ind, og den mødtes med Protest af Storthinget. Da
Storthinget i 1873 gjentog sin Beslutning om Statholderpostens
Ophævelse, blev Striden bilagt paa den Maade, at Beslutningen i
et norsk-svensk Statsraad, som afholdtes i Stockholm,
erklæredes at være uden Interesse for Sverige, hvorpaa den blev
sanktioneret i et udelukkende norsk Statsraad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
