Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
;6
§ 9- Valgdistrikterne og Valgkollegierne.
20. I samtlige tre Riger have Statsraadets Medlemmer nu
Ret til at tage Del i Nationalrepræsentationens Forhandlinger,
dog uden Stemme.
Denne Regel blev først indført i Danmark, nemlig ved
Grundloven af 1849, § 63. S. R. F. af 1809 forbød ikke
Stats-raaderne at have Sæde i Rigsdagen. Følgen deraf var, at en
Adelsmand, der som saadan havde eller kunde skaffe sig Sæde
i Ridderhuset, kunde deltage i dettes Forhandlinger og Voteringer.
Men i Egenskab af Statsraadsmedlem kunde ingen deltage i
Rigsdagens Forhandlinger. Ret hertil erholdt Statsraadets
Medlemmer først ved S. R. O. af 1866 § 53. Føre de
Rigs-styrelsen, ere de dog udelukkede derfra. Heller ikke i Norge
havde Statsraadets Medlemmer oprindelig saadan Ret. I dette
Rige er den dem først tillagt ved Grlsbst. af 1 Juli 1884, se
ovenfor Side 19—21.
Tredje Afsnit.
Nationalrepræsentationen.
§ 0.
Yalgdistrikterne og; Talgkollegierne.
1. I Norge og Sverige er Rigets Inddeling i Valgkredse
(Valgdistrikter) først og fremst bygget paa Modsætningen mellem
By og Land, en Levning af Samfundets Sondring i Stænder,
dernæst paa Inddelingen i Kommuner.
I Norge danner paa Landet hvert Præstegjæld, uden
Hensyn til, om det bestaar af et eller flere Sogne, en Kommune,
eller som det kaldes et Herred. Ligeledes danner enhver
Kjøbstad en særskilt Kommune.
Af Byer har man i Norge to Slags, a) Kjøbstæderne,
af hvilke enhver har særskilt Underret, (Bything) og danner
særskilt Kommune, b) Ladestederne, der staa under samme
Handelslov som Kjøbstæderne, men under samme Haandværkslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
