Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kommunale Stemmeret i Sverige.
Listen over Vælgerne i den Kreds, hvor han boer, og han saa
flytter hen til en anden Kreds, kan han, saalænge indtil ny Liste
er istandbragt, begive sig tilbage til sin forrige Valgkreds og
deltage i de Valg, som foregaa der. Men fra det Tidspunkt,
da den nye Liste for denne Kreds er istandbragt, og indtil det
Tidspunkt, da han har opholdt sig et Aar i nogen anden
Valgkreds, er hans Stemmeret tabt (suspenderet).
Den kommunale Stemmeret er i Danmark langt mere
indskrænket end den konstitutionelle. For at være stemmeberettiget
i en Kommune maa man nemlig ikke blot opfylde Betingelserne
for Stemmeret til Folkethinget, men desuden i sidste Aar have
betalt direkte Skat til Kommunen, eller i en Landkommune dog
have udredet Bidrag til den ved Naturalydelser eller personligt
Arbejde. Derhos har den Femtedel af de stemmeberettigede, som
udrede de højeste Skattebeløb, paa Landet og i Kjøbstæderne
udenfor Kjøbenhavn Ret til at vælge Halvdelen af
Kommunalbestyrelsens Medlemmer. Den nærmere Udvikling heraf saavel
som af de særlige for Kjøbenhavn gjældende Regler er
imidlertid uden Interesse for Danmarks Statsforfatningsret og henvises
saaledes til Statsforvaltningsretten.
2. Den konstitutionelle Stemmeret (Valrätt) er i Sverige
grundet paa den kommunale. Dette gjælder først og fremst ved
Sammensætningen af Rigsdagens Førstekammer, hvis
Medlemmer som før oplyst vælges af de større Kommuners
Repræsentationer. Endvidere er kommunal Stemmeret en af Betingelserne
for at kunne deltage i Valg til Andetkammeret. En Redegjørelse
for Reglerne om den kommunale Stemmeret er saaledes et
nødvendigt Led i en Fremstilling af den svenske Rigsdags Tilblivelse.
Grundlaget for Stemmeret i en svensk Kommune ligger i
Forpligtelsen til at betale Skat til samme.1 Den som har sit
bo och hemvist i en Kommune skal vistnok ifølge Fr. 20 Juli
1861 §§ 3 og 5 mandtalskrives der, og er ifølge
Kommunallovene (Fr. 21 Marts 1862, for Landet § 4, for Stæderne § 3)
Medlem af Kommunen, men ikke stemmeberettiget der,
medmindre han ogsaa er skatlagt til denne Kommune. Det er
imidlertid ikke Erlæggelsen af ethvert Slags Skat, som giver Stem-
1 Rydin I, 109—135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
