Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
§ i o. Stemmeretten.
meret, men kun af den Skat, som regelmæssig skaffer
Kommunen dens største Skatteindtægt, nemlig den, der udlignes efter
samme Regler, som den saakaldte «allmänna Bevillning»
til Staten.
Dette er en Skat, som lægges dels paa fast Ejendom, dels
paa Indkomst af Kapital eller Arbejde. For at en fast
Ejendom skal give Stemmeret, maa den ifølge Fr. 14 Nov. 1883
have en Værdi af mindst 100 Kroner. Herved undgaas det,
at ganske smaa Jordlapper kjøbes for at give Stemmeret.
Indtægten bliver først skattepligtig, naar den udgjør 500
Kroner om Aaret. Af fast Ejendom, Bergværksdrift,
Fabrikdrift, Handel, Haandværk eller anden til Stedet bunden (af lokale
förhållande beroende) Næring pligter man kun Skat til den
Kommune, hvor Ejendommen ligger, eller hvor Næringen drives.
Af anden Indtægt skatlægges man i den Kommune, hvor man
er mandtalskreven.
Stemmeret for fast Ejendom tilkommer» i Regelen Ejeren,
ikke Brugeren, medmindre Ejendommen tilhører Staten eller
anden Ejer, som selv er skattefri, Fr. 14. Nov. 1883, § 2.
For at betragtes som Ejer behøver man ikke at have faat
Lagfart paa Ejendommen, altsaa at have faat Salget indført
i den offentlige Protokol over Afhændelser.1 Det er nok, at
man er tiltraadt Ejendommen, har anmeldt dette og paa Grund
heraf er opført i Ligningsforretningen og Mandtallet over de
Stemmeberettigede (Taxerings- og Røsti ängde rna) som Ej
etuden at Indsigelse derimod er fremkommen.2
Den Regel, at det er Ejeren, ikke Brugeren, som stemmer
for den faste Ejendom, gjælder ikke alene i Stæderne, men ogsaa
paa Landet, for dettes Vedkommende dog med en vidtgribende
Undtagelse. Hvis nemlig den faste Ejendom er et Jordbrug,
som er særskilt taxeret til Skat, altsaa et selvstændigt
Gaards-brug, ikke Huusmandsplads (torp), og den er bortsat paa
arrende efter Jordabalkens Kap. 16 og de sig til samme sluttende
nyere Love, det vil sige, naar den er bortlejet paa Livstid eller
anden lovlig bestemt Tid mod en Afgift, som ikke retter sig
efter Avlingens Størrelse, saa er det uden Hensyn til, hvad
1 Nordisk Retsencyklopædi II, Matzen, Tingsret, Side 104—114.
- Rydin, I, 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
