- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
94

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

§ i o. Stemmeretten.

bliver Konsul for de forenede Riger i fremmed Land, taber sin
Stemmeret,

E. offentlig til Thinge at have svoret Konstitutionen
Troskab,

F. at fyldestgjøre nogen af følgende alternative
Betingelser :

a) At være eller have været Embedsmand.

b) Paa Landet at eje eller for længere Tid end fem Aar at
have lejet matrikuleret Jord eller i fem paa hinanden følgende
Aar at have brugt eller fremdeles bruge saadan Jord.

Ved Jord menes ikke blot Jordbrug, men overhovedet al
Grundejendom. Den maa dog for at give Stemmeret under
særskilt Nummer være indført i Matrikulen, det vil sige den i
Følge Lovgivningen (nu Loven af 6 Juni 1863) optagne
Fortegnelse over de i Landdistrikterne beliggende Ejendomme med
deres Skatteskyld. Eje flere Personer et særskilt
Matrikul-nummer i Fællesskab, er ingen af dem stemmeberettiget. Men
da hverken Grundloven eller den indtil 1884 gjældende
Lovgivning satte noget Lavmaal af Størrelse eller Værdi som
Betingelse for, at en Ejendom skulde give Stemmeret eller optages
i Matrikulen, har Storthinget antaget ikke alene, at enhver
Jordejendom paa Landet, som havde faaet særskilt Skatteskyld, hvor
liden denne end var, gav Stemmeret, men endog at det samme
gjaldt om enhver særskilt i Matrikulen opført Ejendom, som
var saa ubetydelig, at den ingen Skatteskyld havde faaet. I
Henhold hertil skaffede mange sig Stemmeret ved Kjøb eller Leje
af smaa værdiløse Jordlapper, de fik opførte som særskilte
Matrikulnummere. De kaldtes ofte Myrmænd, fordi den første
Ejendom, som udstykkedes i saadan Hensigt, var en Myr.
Dette er nu i nogen Grad forebygget ved Lov af 4 Juli 1884,
som forbyder i Matrikulen at indføre nogen Ejendom, som
antages at have for liden Værdi til at udrede de offentlige
Afgifter med Tillæg af Tvangssalgsomkostningerne (omtrent 20
Kroner).

For at blive stemmeberettiget som Ejer kræves ikke
thing-lyst Skjøde eller Hjemmelsbrev, hvorimod de, der kunne
godtgjøre at have erhvervet Ejendommen ved Arv," Giftermaal,
Hævd eller tvungen Afhændelse, anerkjendes som
stemmeberettigede, ligeledes den, der vel har faaet Skjøde, men ikke endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free