- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
95

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Betingelser.

95

ladet det thinglyse. Derimod anerkjendes ikke den, der besidder
Jord efter Kjøbekontrakt som Ejer.

Ejeren er stemmeberettiget, hvad enten han selv bruger
Ejendommen eller ikke.

Særskilt matrikuleret Jord giver imidlertid ikke blot sin
Ejer, men ogsaa sin Bruger Stemmeret.

Indtil 1884 var det alene en enkelt Klasse Jordejere, nemlig
Bygselmænd, der havde Stemmeret. For at være Bygselmand
maatte man foruden aarlig Landskyld tillige have betalt
Indfæst-ningssum. Nu er dette Stemmeretsfundament betydelig udvidet.

Har Brugeren lejet særskilt matrikuleret Jord paa længere
Tid end fem Aar, er han strax stemmeberettiget. Herunder
indbefattes ogsaa de, der have lejet paa Livstid. Den, der
bruger fremmed Jord uden at have lejet den, f. Ex. Skolelærere,
der have særskilt matrikuleret Skolejord, bliver først
stemmeberettiget, naar hans Brug af saadan Jord har varet i fem Aar
og fremdeles varer. Under Bestemmelsens Ord indgaa ogsaa
de, der have kjøbt særskilt matrikuleret Jord og bruge den
uden at have faat Skjøde, ja maaske endog den, der i Løbet
af 5 paa hinanden følgende Aar har brugt forskjellige
matrikulerede Ejendomme og fremdeles bruger saadan Jord. Om
Bestemmelsen vil blive anvendt paa dem, er endnu ikke i Praxis
afgjort;

c) I Finmarken i fem Aar at have været og fremdeles ere
Rettighedsmand, det vil sige svare visse Afgifter, som tilkomme
kommunale Embeds- og Bestillingsmænd og derfor kaldes disses
Rettighed.

d) At være Kjøbstadsborger eller i Kjøb- eller Ladested at
eje Gaard eller Grund til en Værdi af mindst 600 Kroner. Til
Ejere regnes de, der have fæstet Grund for bestandigt mod en
aarlig Afgift. Leje eller Brug af saadan Ejendom giver ikke
Stemmeret. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes man
skal hjemle sig som Ejer af en Byejendom, henvises til, hvad
ovenfor er anført om Jordejendomme paa Landet.

De der have faat Borgerskab i et Ladested, ere ogsaa
stemmeberettigede.

e) At have for det sidstforløbne Aar betalt direkte Skat til
Ståt eller Kommune efter en antagen Indtægt af mindst 500
Kroner paa Landet og mindst 800 Kroner i Kjøb- eller Lade-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free