- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
96

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

§ i o. Stemmeretten.

stederne, naar de i et Aar have havt fast Bopæl i
Valgkommunen paa den Tid, Valget foregaar, og ikke som Tyende tilhore
Andens Husstand.

Efter de norske Love om Kommunernes Skattevæsen af
15 April 1882, for Byerne § 26, for Landet § 34, betaler
Skatteyderen ikke Skat af hele den Indtægt, hvortil han er ansat,
hvorimod en Del af hans Indtægt er skattefri, hvilken Del
retter sig efter Antallet af de Personer, han har at forsørge.
Stemmeretten beror da paa Størrelsen af hele den antagne Indtægt,
ikke paa den skatbare Del deraf. Men den, der ingen skatbar
Indtægt har, er ikke stemmeberettiget, selv om hans virkelige
Indtægt er større end de nævnte Lavmaal.

Den, der bor i en Bykommune og kun har 500 Kroners
Indtægt, bliver stemmeberettiget, saafremt denne Indtægt
beskattes i en Landkommune. Bor han paa Landet og kun har
750 Kroners Indtægt, som beskattes i en Bykommune, saa giver
den ham ikke Stemmeret. Den, som skatter til flere
Kommuner af Indtægter, hvoraf ingen er stor nok til at skaffe ham
Stemmeret, bliver dog stemmeberettiget, hvis de tilsammenlagte
løbe op til 500 Kroner, dog kun forsaavidt ingen af disse
Kommuner er en By. I modsat Fald maa det vistnok fordres, at
Indtægterne tilsammentagne udgjøre 800 Kr.

At den Skatskyldige hefter for tidligere Aars Skatter,
hindrer ham ikke i Norge som i Sverige fra at have Stemmeret.

Det her omhandlede Stemmeretsfundament indførtes i 1884.

Kndelig maa bemærkes, at ingen kan stemme, medmindre
han staar i Mandtallet over de stemmeberettigede for Distriktet.

9. Der skjelnes i Norge mellem Stemmerets Ophør, Tab
og Suspension.1

Stemmeret ophører for den, som mangler nogen af de for
Stemmeret absolut nødvendige Betingelser, nemlig de i forrige
Nummer A til E nævnte, eller som ophører at have den af de
alternative Betingelser, paa hvilken hans Stemmeret har hvilet.
Han udslettes da af Mandtallet, men kan gjenvinde sin
Stemmeret. Dette gjælder f. Ex. om den, som er stemmeberettiget

1 Stang, 157-175; Aschehoug I, 326—333.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free