- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
121

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fuldmagternes Prøvelse af Kammeret.

121

Medlemmer, hvis Fuldmagter ej ere blevne godkjetidte, men
tillige for dem, mod hvilke forovrigt nogen Anmærkning til
«Følge af denne Grundlov forekommer».

At Kammeret i ethvert Tilfælde kan godkjende en af
Justitsdepartementets Chef forkastet Fuldmagt, fremgaar klart af
S. R. O. § 32, og heraf følger vel, at det omvendt kan
forkaste en Fuldmagt, han har anset som lovformelig, et Tilfælde,
der vanskelig vil indtræffe.

Mindre klart er Forholdet mellem Kamrenes Ret til at
prøve sine Medlemmers Fuldmagter og den Myndighed til at
paakjende Klager over Valgene, der i S. R. O. §§ 11 og 22
er tillagt Landshøvdingen og Højesteret1. Thi efter S. R. F.
§§ 18 og 90 kan hverken noget af Kaminerne eller selve
Rigsdagen omgjøre disses Domme eller Beslutninger. Men paa den
anden Side maa Kammerets Ret ifølge S. R. O. § 32 til at
prøve Fuldmagterne have noget at betyde.

I én Henseende er Forholdet uomtvistet. Har Højesteret
eller Landshøvdingen ved upaaankelig Kjendelse erklæret et
Valg ugyldigt, er Sagen dermed afgjort. Kjendelsen bliver
bindende for Kammeret, hvad enten den gaar ud paa, at
Valgforretningen er ugyldig og at nyt Valg skal afholdes, eller paa
at en anden Person end den af Valgbestyrelsen antagne er çit
betragte som lovlig valgt.

Forudsætningen for Kammerets Ret til at prøve sine
Medlemmers Fuldmagter, er altsaa, at disse enten ikke ere
paaklagede i :<besvärsväg, til Landshøvdingen eller at Klagen ved
endeligt Udslag er forkastet. Kammeret kan imidlertid ikke
forkaste en saadan Fuldmagt af hvilkensomhelst Grund. Efter
Ordene i S. R. O. §§ 11 og 22 og disses Sammenhæng med
den ældre R. O. § 21 antages det, at Kammeret kun har Ret
til at undersøge, hvorvidt den Valgte opfylder de Fordringer,
S. R. O. §§ 9, 19 og 26 stille til hans personlige
Egenskaber og altsaa ikke har at afgjøre, hvorvidt han er valgt paa
lovlig Maade. Den, hvis Valg ej er paaklaget eller af
Højesteret kjendt gyldigt, kan altsaa ikke forkastes af Kammeret,
fordi dette antager, at han alene er bleven valgt derved, at
stemmeberettigede urettelig ere afviste fra Valget, eller at ikke

1 Naumann, III, 399—402; Rydin, I, 237 — 246.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free