- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
122

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i IO

§ 13. Valgperioderne og Valgene.

stemmeberettigede have erholdt Adgang til at deltage i samme,
eller at andre end han selv have paavirket dette ved Trudsler,
Bestikkelser og desl., eller at Valget lider af en formel Fejl.
Derimod kan Kammeret utvivlsomt forkaste Fuldmagt meddelt
en paa lovlig Maade valgt, men ikke valgbar Person, hvis Valg
ej er paaklaget ved Besvær hos Landshøvdingen. Tvivl er
alene opkastet for det Tilfælde, at der ved Besvær hos
Lands-høvdingen er gjort Indvending netop mod den valgtes
Valgbarhed og at denne Indvending enten ved endelig Kjendelse er
forkastet eller endnu ikke afgjort. Nogle antage, at Kammeret i
første Fald er bundet ved Landshøvdingens eller Højesterets
Kjendelse angaaende den paaklagede Side af Sagen og derfor i
sidste Fald maa afvente denne1. Andre antage, at Kammeret i
disse Tilfælde kan afgjøre Sagen efter egen Overbevisning.
Saaledes blev den ældre R. O. § 21 i Praxis forstaaet2.
Spørgsmaalet er ikke senere kommet fore. Intet af Kammerne bruger
at nedsætte nogen Komite for at granske Fuldmagterne.
Valg-spørgsmaalene spille overhovedet en liden Rolle paa den svenske
Rigsdag, noget der taler til dens Ære. Thi dersom et af
Kammerne urettelig afviste noget Medlem, vilde han intet Retsmiddel
have derimod.

11. I Danmark skulle Valg til Rigsdagsmænd foretages,
naar den almindelige Valgperiode for noget af Thingene er i
Færd med at udløbe, eller naar noget af disse er opløst af
Kongen, eller naar en enkelt Plads i Rigsdagen under
Valgperioden er bleven ledig. Opløser Kongen noget af Thingene, saa
vælges dets nye Medlemmer ikke som i Sverige for den
tilbage-staaende Del af Valgperioden, men for hele den i D. G. §§ 33
og 39 bestemte Tid, altsaa ved Folkethingsvalgene for 3 Aar,
ved Landsthingsvalgene for 8 Aar. De regelmæssige Valg
afholdes altsaa ikke som Storthingsvalgene i Norge og
Andetkammervalgene i Sverige med uforanderlig bestemte Mellemrum.

Skulle almindelige Valg afholdes, har ifølge Valglov 12 Juli
1867 § 90 Kongen efter eget Skjøn at beramme Valgdagen, dog
tidsnok til, at Rigsdag kan sammentræde førstkommende Mandag

1 Naumann, III, 400 — 401.
’l Rydin, I, paa sidstanførte Stecl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free