Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spor af Tokammersystemet i Norge.
147
bestemme disses Beløb og Fordeling. Dette Tvistspørgsmaal
kan først udredes i Paragrafen om Statsindtægterne.
Da Regi. af 8 April 1868 § 11 paalægger det Utskott,
som har behandlet Sagen, at udarbejde Voteringsproposition,
altsaa Udkast til de Beslutninger, der skulle undergives
Fælles-votering, bliver det i første Haand dette Utskott, som kommer
til at træffe Bestemmelse om, hvorvidt en saadan F’ællesvotering
bør finde Sted. Men Utskottets Anskuelse herom er ikke
bindende for Kamrene. Hvis noget af dem antager, at Sagen
egner sig til Afgjørelse ved Fæliesvotering, kan det for sit
Vedkommende tilbagesende Sagen til Utskottet, for at dette
kan fremkomme med Udkast til Voteringsproposition.
Omvendt kan ethvert af Kammerne, som antager, at Grundloven
ikke tillader Fæliesvotering over det fremlagte Udkast, nægte at
anstille en saadan. Finder Formanden i noget af Kamrene et
Forslag, enten om at undergive en Sag Fæliesvotering eller 0111
at nægte en saadan, stridende mod Grundlovens Lydelse, kan
han efter S. R. O. § 61 nægte at sætte Forslaget under
Votering. Kammeret kan da forlange Spørgsmaalet undergivet
Konstitutionsutskottets Afgjørelse.
Fremsætter Utskottet Proposition til fælles Votering, og
noget af Kammerne antager, at denne omfatter mere eller
mindre, end der bør være Gjenstand for Fæliesvotering, kan
det tilbagesende Sagen til Utskottet for at faa Fejlen rettet.
Opnaas ikke Enighed mellem Kammerne om, hvorvidt et Forslag
er Gjenstand for Fæliesvotering, saa kommer ingen saadan istand.1
8. Forholdet mellem det norske Storthing og dets
Afdelinger er i en Henseende klart, nemlig hvad angaar Behandlingen
af Lovforslag. Derom siger N. G. § 76:
«Enhver Lov skal først foreslaas paa Odelstinget enten
af dets egne Medlemmer eller af Regjeringen ved en Statsraad.
Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget som enten
bifalder eller forkaster det og i sidste Tilfælde sender det
til-«bage med tilføjede Anmærkninger. Disse tages i Overvejelse
«af Odelstinget, som enten henlægger Lovforslaget eller atter
«sender det til Lagthinget med eller uden Forandring. Naar
1 Ryd in, II, Afd. 2, Side 34S—356.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
