Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 § 16. Tokammersystemets Anvendelse.
«et Forslag fra Odelstinget to Gange har været Lagthinget
«forelagt og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med
«Afslag, træder hele Storthinget sammen og med -to Tredjedele
«af dets Stemmer afgjøres da Forslaget. Imellem enhver saadan
«Deliberation maa i det mindste tre Dage hengaa». Nærmere
Udvikling af denne Bestemmelse skal meddeles i næste Paragraf.
Derimod er det uklart, hvorvidt alle Forslag, til hvis
Antagelse Beslutning af hele Storthinget er nødvendig, maa
betragtes som Lovforslag og altsaa behandles paa denne Maade.
Det Udkast til Grundloven, Konstitutionskomiteen fremlagde
for Rigsforsamlingen paa Eidsvold, var sandsynligvis affattet
under den mere eller mindre bevidste Forudsætning, at det hele
Storthing, naar det havde revideret sine Medlemmers Fuldmagter
og vaigt Lagthing, ikke mere skulde træde sammen, og at altsaa
ingen gyldig Beslutning af det hele Storthing kunde komme
istand, medmindre den blev særskilt behandlet i Odelsthing og
Lagthing og bifaldt af begge, i hvilket Tilfælde den da blev
en Beslutning til Lov. Thi Udkastet indeholdt paa den ene
Side de Bestemmelser, som gjenfindes i § 49 («Folket udøver
«den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaar af to
Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing»), og i § 73 («Hvert
«Thing holder sine Forsamlinger særskilt og udnævner sin egen
«Præsident og Sekretær,.). Paa den anden Side bar Udkastet
intet Spor af, at begge Afdelinger nogensinde skulde træde
sammen. Navnlig havde det ingen Bestemmelse svarende til
§ 76 næstsidste Punktum. Ej heller var det sagt, hvem der
skulde have Ret til at fremsætte Forslag i det samlede Storthing
eller ligefrem bestemt, at dettes Beslutninger tiltrængte kongelig
Sanktion. Paa den anden Side var det dog heller ikke
udtrykkeligt og utvetydigt sagt, at alle Forslag, som skulde
afgjøres af det hele Storthing, maatte behandles som Love, og
Grl. § 75, der opregner Storthingets Funktioner, begyndte i
Udkastet som i Grundloven med at tillægge Storthinget Ret til
at give og ophæve Love, medens Paragrafen ved Siden heraf
udtalte, at Storthinget havde Ret til at paalægge Skatter, aabne
Laan paa Rigets Kredit, bevilge Statsudgifterne o. s. v., hvilket
let kunde fremkalde den Tanke, at disse Funktioner vare
forskjellige fra den lovgivende. Da det nu kun var om Lovforslag,
Gris. § 76 foreskrev, at de skulde behandles særskilt i Odels-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
