Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 18. Indledning.
179
Fjerde Afsnit.
Magtfordelingen.
§ 18.
Indledning.
1. Det Konstitutionsutskott, der forfattede Sveriges
nuværende Regjeringsform, var vistnok ikke upaavirket af den gjængse
Lære om Nødvendigheden af Statsmyndighedens Fordeling
mellem de tre Magter, den udøvende, lovgivende og dømmende.
Men Utskottets af det selv udtalte Princip var at holde fast paa
det fra Alders Tid hævdede Grundlag for Statsforfatningen.1
Og dette Princip ledede det paa den ene Side til at lade
Kongen beholde en meget større Andel af den lovgivende Magt,
end der efter hin Lære skulde tilkomme ham, paa den anden
Side til at hjemle Rigsdagen udelukkende Udøvelse af
Myndig-hedsarter, som efter hin Lære enten burde været tillagte Kongen
og Rigsdagen i Forening eller endog ham alene.
Hovedreglerne om Magtfordelingen i Sverige findes i S. R. F. § 4, som
siger, at det tilkommer Kongen alene at styre Riget paa den
Maade, Regjeringsformen foreskriver, § 57, som siger, at det
svenske Folks urgamle Ret til at beskatte sig udøves af
Rigsdagen alene, §§ 66 og 72, som sætte Rigsbanken og en Del af
Statskassen under Rigsdagens Forvaltning, og §§ 87—89, som
bestemme, at den lovgivende Magt i visse Sager skal udøves af
Kongen og Repræsentationen i Forening, men henlægger den
økonomiske og administrative Lovgivning under Kongen alene,
jvfr. §§ 17—23, som stille ham i Spidsen for Retsplejen. Det
siges derfor, at Herredømmet i Staten efter svensk Ret egentlig
tilkommer Kongen.2
Den norske Grundlov siger i § 1, at Regjeringsformen er
indskrænket monarkisk, i § 3, at den udøvende Magt er hos
Kongen, og i § 49, at Folket udøver den lovgivende Magt ved
Storthinget. Den har et eget Afsnit om den dømmende Magt,
og byggedes saaledes paa den Anskuelse, at Statsmyndigheden
1 Naumann, I, 398— 400.
2 Rydin, II, Bind 1, S. 1 — 7.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
