Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
§ 18. Indledning.
kan og i Frihedens Interesse bør deles, samt at de forskjellige
Hovedgrene deraf bør holdes saavidt muligt adskilte.
Den danske Grundlov tilhører en Tidsalder, da denne Lære
var begyndt at komme i Miskredit. Grundloven af 1849 0&
endog den nugjældende af 1866 har vistnok i § 2 (se foran
Side 15) sluttet sig til den gamle systematiske Sondring mellem
den udøvende, lovgivende og dømmende Magt, og tillagt
Kongen den første, ham og Rigsdagen i Forening den anden, og
Domstolene den tredje, men i den nugjældende Grundlovs § 11
har man indsat en ny Bestemmelse saalydende: Kongen har
med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger
den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender
og udøver den gjennem sine Ministre.
2. Til disse Hovedsætninger om Statsmyndighedens Deling
og Udøvelse slutte sig i alle tre Riger en Række af
Grundlovsbestemmelser, der tillægge dels Kongen, dels
Nationalrepræsentationen, dels dem begge i Forening visse Beføjelser.
Det er allerede omtalt, paa den ene Side, at
Nationalrepræsentationerne have Ret til i paakommende Tilfælde at vælge
Konge eller Thronfølger og at anordne Formynderregjering, paa
den anden Side at Kongen har Ret til at sammenkalde
Nationalrepræsentationerne til overordentligt Møde, at slutte deres
Forhandlinger, i Sverige og Danmark tillige til at opløse
Nationalrepræsentationerne eller deres Afdelinger. Der er altsaa tillagt
enhver af Statsmagterne Ret til at træffe visse Bestemmelser
angaaende den andens Organisation eller Virksomhed,
Bestemmelser, som ikke kunne siges at være Anvendelser hverken af
den lovgivende eller udøvende Magt, naar disse Udtryk tages i
sædvanlig Forstand.
Videre have alle tre Rigers Grundlove tillagt Kongen Ret
til at udnævne og afskedige Embedsmænd, deriblandt først og
fremst sine Ministre, begynde Krig og slutte Fred, indgaa
Overenskomster med fremmede Magter og at benaade Forbrydere.
I Norge og Sverige er det sagt, at han fører Overbefalingen
over Krigsmagten, i Sverige og Danmark, at han lader slaa
Mynt. N. G. § 16 stiller ham i Spidsen for Kirkens Styrelse.
I hvilket Forhold disse og andre ham ved Grundloven særligt
tillagte mindre vigtige Beføjelser staa til den lovgivende Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
