Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
§ 19. Den lovgivende Magt. I8l
(Indhentning af Højesterets Betænkning) følges. Dette er Tilfældet
ikke blot, som nys nævnt med Kommunallovene, men ogsaa med
Lovene om det militære Inddelingsværk, Forandring i Myntens
Størrelse og Finhed, samt om Ansvarlighedsloven for Statsraadet
og Højesterets Medlemmer, S. R. F. §§ 57, 79, 80 og 106.
Hvorvidt Regjeringsformen har tænkt sig, at den lovgivende
Magt, S. R. F. § 87 tillægger Kongen og Rigsdagen, og den
lovgivende Myndighed S. R. F. § 89 forbeholder Kongen alene,
omfatte alle Gjenstande, hvorom denne Grundlov ikke har truffet
særskilt Bestemmelse, er ikke klart, men maa vel have
Formodningen for sig. Selv under en modsat Opfatning er det
uomtvisteligt, at der ogsaa efter svensk Grundlov maa kunne gives
Lov om enhver Gjenstand, som ikke ifølge Regjeringsformen
kan ordnes paa anden Maade, navnlig af Rigsdagen alene. Det
læres da, og som det synes med Føje, at den Kongen og
Rigsdagen i Forening tilkommende lovgivende Myndighed kan bringes
i Anvendelse i ethvert Tilfælde, hvor ikke § 89, efter sine Ord,
saaledes som de i den konstitutionelle Praxis ere blevne
forstaaede, hjemle Kongen udelukkende Lovgivningsmyndighed.1
Endelig maa mærkes S. R. F. §§ 60, 61 og 62, hvorefter
det alene tilkommer Rigsdagen at bestemme, hvad der skal
udredes som Bevilgning, altsaa som midlertidigt Skattepaalæg i
Budgetterminen, samt S. R. F. § 73, hvorefter intet nyt Paalæg,
Udskrivning af Mandskab, Penge eller Varer maa finde Sted uden
Rigsdagens fri Villie og Samtykke. Heraf følger, at Kongen
under Udøvelsen af sin økonomiske Lovgivningsmyndighed ikke
ligefrem kan paalægge Undersaatterne Ydelser i Penge, Arbejde
eller Varer til det Offentlige, altsaa ikke uden Rigsdagens
Medvirkning paa den i S. R. F. § 87 bestemte Maade give en Vejlov, som
paalægger Pligt til at gjøre Vejarbejde, eller en Lov om
Fattigeller Skoleskat. Det læres ligeledes, at han ikke paa egen Haand
kan give Love, som indføre tvungen Skolegang2. Grundsætningen
fastholdes dog, som vi senere skulle se, ikke i Anvendelse paa
enhver almennyttig Indretning, f. Ex. det offentlige Fyrvæsen.
Koster Gjennemførelsen af en ny økonomisk Lov Penge, er
Rigsdagen ikke forpligtet til at bevilge de dertil fornødne Midler.
1 Rydin II, Bind i, Side 17 og 26—27.
2 Rydin II, Bind 1, Side 38—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
