- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
191

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Sverige.

191

Forholdet mellem den lovgivende Magt paa den ene Side og
Rigsdagens statsfinantsielle Myndighed paa den anden Side skal
senere blive omhandlet.

Saa vanskeligt som det nu end er at finde Grændsen mellem
den Kongen og Rigsdagen i Forening tillagte og den Kongen
alene forbeholdte Lovgivningsmyndighed, saa har den mærkeligt
nok ikke givet megen Anledning til Tvivl mellem Statsmagterne.
Undtagelsesvis har det dog hændt. Særskilt fortjener det at
nævnes, at Konstitutionsutskottet i 1840 satte Statsraadets
Medlemmer under Tiltale for at have raadet Kongen til paa egen
Haand at udfærdige en Vexellov og en Lov for private Banker.
Spørgsmaalet om Grundlovsmæssigheden heraf blev dog ikke
taget under Paakjendelse af Rigsretten, der af en udenfor liggende
Grund frifandt de Tiltalte. Senere er det blevet antaget, at
Vexelloven er at betragte som Civillov. I Loven om
Rigs-banken af i Marts 1830 § 7, er det udtrykkelig sagt, at den er
af Civillovs Natur og ej maa forandres uden paa den i S. R. F.
§ 87 Mom. i bestemte Maadel. Hvorledes det forholder sig
med Lovgivningen om private Banker, som have Ret til at
udstede Sedler, samt om Hypothekbankerne og Hypothekforeningerne
synes at være Gjenstand for Meningsforskjel.2

Ere Kongen og Rigsdagen i Tilfælde, hvor derom kan være
Tvivl, komne overens om, at en Lov, given af begge i
Forening skal anses som almindelig civil eller kriminel Lov og
altsaa ikke kunne ophæves eller forandres af Kongen paa egen
Haand, noget hvorpaa den ovennævnte Lov om Rigsbanken
afgiver Exempel, saa er denne Bestemmelse bindende for begge
Parter3, medmindre den maatte komme i bestemt Strid med
Grundloven, f. Ex. hvis den angik Fordelingen af
Regjerings-forretningerne mellem de i S. R. F. § 6 nævnte Departementer.
Forskjelligt herfra er det Tilfælde, at Kongen om et Anliggende,
der utvivlsomt henhører under den økonomiske
Lovgivningsmyndighed, fremsætter Forslag for Rigsdagen, for at denne i Fælles-

1 Om Grændsen mellem Lovgivningsmyndigheden og Rigsdagens Myndighed
over Banken efter S. R. F. § 72 skal senere særskilt blive behandlet.

2 Naumann II, 116; Rydin II, B. i, Side 26 og 314—322 samt B. 2, S. 137.

3 Rydin II, Afd. 1, Side 30—34; Naumann II, 136—137 er maaske af
modsat Mening, jævnfør dog, hvad han siger i Anmærkningen paa sidst nævnte
Side.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free