- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
192

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

§ 19. Den lovgivende Magt. I8l

skab med ham skal afgjøre Sagen. Forslaget skal da ledsages
ikke alene af Betænkning fra Statsraadet, men ogsaa fra
Højesteret, hvilket dog ikke altid iagttages. Hvis en saadan Lov
ikke indeholder den Bestemmelse, at den ikke kan forandres
uden paa den i S. R. F. § 87, Moment 1 foreskrevne Maade,
har man maaske ikke fuld Føje til at paastaa, at Kongen skulde
have opgivet sin Adgang til senere at ophæve og forandre den,
eftersom han finder det hensigtsmæssigt. Klart er det, at saadan
Ret maa være ham forbeholdt, naar han kun har forelagt
Udkast til en økonomisk Lov for Rigsdagen for at erholde dens
Betænkning, før han udfærdiger Loven. Dette gjælder selv om
han i et og alt følger Betænkningen. Sagen kan i saadant
Tilfælde sikkerlig ikke staa anderledes, end om Rigsdagen af egen
Drift har anholdt hos Kongen om Udfærdigelse af en økonomisk
Lov, og Kongen har taget Anmodningen til Følge.

Det siges, at Kongen sjeldent forelægger Rigsdagen noget
rent økonomisk eller administrativt Anliggende med bestemt
Til-kjendegivende om, at han vil undergive det fa:lles Afgjørelse.
Derimod hænder det ofte, at Lovudkast desangaaende forelægges
Rigsdagen uden at det bestemt siges, enten saadant sker for at
faa dens Afgjørelse eller kun dens Betænkning.1 Det er klart,
at Strid om Grændsen for Kongens Lovgivningsmyndighed
herved i mange Tilfælde forebygges. Foreslaar Kongen Rigsdagen
sammen med ham at give en økonomisk Lov, maa Propositionen
sendes Lagutskottet til Behandling. Dette sker i Almindelighed,
endog om han blot æsker Rigsdagens Betænkning. Indeholder
et Lovforslag ikke blot civilretlige, men tillige økonomiske
Forskrifter, undergives det følgelig ogsaa Behandling af
Lagutskottet.

Da der ogsaa i Sverige altid gives en Form, hvorunder
enhver af Forholdene paakaldt Lov kan istandbringes, er den
lovgivende Magt heller ikke i dette Rige indskrænket til at give
almindelige Forskrifter. Lov kan følgelig gives ogsaa om ensligt
Tilfælde, enten af Kongen, om dette gaar ind under hans
Lovgivningsmyndighed efter S. R. F. § 89, under modsat
Forudsætning af ham og Rigsdagen i Forening. 2

1 Naumann 11, 135.

2 Naumann II, 139; Rydin IT. 1!. 2, Side 35—36.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free