- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
200

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

§ 21. Sanktion af andre Beslutninger end Love

strax de ere udfærdigede, se som Exempel Lov om
Foranstaltninger mod Pest af 7 April 1879, § 3, selvfølgelig med det
Forbehold at de ikke anvendes mod nogen i Anledning af
Handlinger, han har foretaget, før han kunde være vidende om Loven.

Enhver Lov skal ifølge Lov 1 April 1876, § 1,
bekjendtgjøres ved Indrykkelse i Lovtidenden og, medmindre den selv
anderledes bestemmer, træde i Kraft 4 Uger efter den Dag, da
det Nummer, hvori den staar trykt, er blevet udgivet. Det
samme gjælder om Kongens provisoriske Anordninger og de
Kundgjørelser, hvorved disse ophæves, saavel som om enhver
af Kongen eller et Regjeringsdepartement given eller approberet
Anordning eller Bestemmelse, hvis Overtrædelse kan paadrage
private Personer Ansvar eller Tab af Rettigheder, ligeledes om
Beslutninger angaaende Skattepaalæg.

§ 21.

Sanktion af andre Beslutninger end Love.

1. Den danske Grundlov kræver ikke kongelig Sanktion til
andre Beslutninger af Nationalrepræsentationen end Love. De øvrige
Beslutninger, som maa fattes særskilt af begge Thing (se ovenfor
S. 142), bestaa blot i Meddelelse af Samtykke fra Rigsdagens Side
eller Godkjendelse af Statsregnskabet for dens eget Vedkommende.
At Kongens Sanktion her ikke udkræves, er ingen
Indskrænkning i hans Myndighed. Thi D. G. § 10 forudsætter vistnok
som en Selvfølge, at Kongens Samtykke er ligesaa nødvendigt
som Rigsdagens for at et Medlem af Kongehuset skal kunne nyde
sin Apanage i Udlandet.1 Og at et eller begge Thing godkjende
et Statsregnskab, kan ikke uden videre betage Kongen hans i D. G.
§ 14 hjemlede Adgang til at drage en Minister til Ansvar i
Anledning af de Fejl, hvori denne ved Forvaltningen af et finantsielt
Anliggende maatte have gjort sig skyldig.2 At de Beslutninger, der
fattes af den forenede Rigsdag, ej kunne være Gjenstand for Sanktion
stemmer med Sagens Natur, da de kun paakaldes, naar Thronen
er ledig eller Kongen hindret fra at føre Regjeringen. Den danske
Grundlovs Bestemmelser om Sanktionsretten staa saaledes i
fuldkommen indre Sammenhæng og give ikke Anledning til Tvivl.

1 Holck, I, 322. 2 Jfr. Matzen II, 151 —152.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free