- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
201

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Sverige.

201

2. Den svenske Regjeringsstorm indeholder ingen
Bestemmelse, som opstiller en almindelig Regel om, hvorvidt Kongen
har Sanktionsret til Rigsdagens Beslutninger, men den tillægger
ham udtrykkelig en saadan med Hensyn til
Grundlovsforan-dringer, § 81, almindelige civile og kriminelle Love, § 87, jvfr.
§§ l7 °g 28? Mom. 2, samt de før omtalte Rigsdagsbeslutninger
angaaende Kommunallove, Myntens Størrelse og Finhed,
Ind-delingsværket, Ansvarlighedsloven og Ophævelse af de bestemte
Standsprivilegier §§ 57, 79, 80, 106 og 114. Deraf kan man
dog ikke slutte, at Rigsdagens Beslutninger om andre
Anliggender ere gyldige uden Kongens Sanktion. Rigsdagsordningen af
1810, § 75, sagde nemlig: «Til Stiftelse, Ophævelse, Forandring
«eller Forklaring af Grundlov fordres alle Rigsstænders
samstem-«mige Beslutning og Kongens Sanktion. Som Beslutning i alle
«øvrige Sager med Undtagelse af dem, hvorom der særskilt er
«handlet i S. R. F. §§ 66, 69, 70 og 72, gjælder med
Kon-«gens Samtykke tre Stænders Mening, men staa to Stænder
«mod to, forfalder Sagen, saaledes at det forbliver ved, hvad
«før er bestemt. Er Spørgsmaalet af saadan Beskaffenhed, at
«det ikke kan forfalde, gaas tilværks som i R. O. § 73 bestemt»
det vil sige, Sagen afgjordes da i forstærket Statsutskott.
Denne Paragraph havde vistnok nærmest til Hensigt at bestemme,
hvorvidt der til Istandbringelse af en Rigsdagsbeslutning skulde
kræves Samstemmighed mellem alle fire Stænder, eller det
var nok, at Beslutningen var bifaldt af tre Stænder eller i
forstærket Statsutskott. Men Paragraphen indeholder dog tillige
et uforkasteligt Vidnesbyrd om, at Rigsdagens Beslutninger efter
den svenske Forfatnings Tanke, i Almindelighed tiltrænge
kongelig Sanktion. Dette Vidnesbyrd har selvfølgelig ikke tabt sin
Vægt derved, at Paragraphen udgik af R. O. 1866, som indførte
to Kamre i Stedet for fire Stænder og Fællesvotering af
Kamrene i Stedet for Afgjørelse i forstærket Statsutskott1 og derfor
ikke havde Brug for den gamle Rigsdagsordnings § 75.

At Kongen har et Veto til andre Rigsdagsbeslutninger end
dem, hvor Regjeringsformen gjennem særskilt og udtrykkelig
Bestemmelse tillægger ham saadant, er ogsaa lige fra
Begyndelsen af i flere Tilfælde erkjendt af den svenske Rigsdag, navnlig,

1 Rydin II, B. 1, S. 8—10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free