Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Norge.
203
til Rettesnor for andre, navnlig da for de Kongen underordnede
Tjenestemænd, bliver saadan Forskrift kun gyldig ved at
stadfæstes af ham.
3. i Norge er Spørgsmaalet om, hvorvidt Kongens
Sank-tionsret strækker sig længere end til Lovbeslutninger, omtvistet.1
Efter den af Regjeringen fastholdte Opfatning gjælder det
som almindelig Regel, at enhver Storthingsbeslutning for at blive
gyldig maa stadfæstes af Kongen. Derimod har Storthinget
oftere paastaaet, at kun Lovbeslutninger behøve kongelig
Sanktion, og at altsaa andre Storthingsbeslutninger ikke tiltrænge
nogen saadan Stadfæstelse for at blive gyldige. Grundlovens
Bestemmelser om Storthingets Myndighed findes dels i § 75,
som har til Hensigt at give en sammenfattende, men ikke
udtømmende Oversigt over dets vigtigste Funktioner, dels i andre,
rundt om i Grundloven spredte Paragrafer.
Paragraph 75 tillægger Storthinget, først under Bogstav a. den
lovgivende og beskattende Myndighed jvfr. ovenfor § 18, dernæst
under de følgende Bogstaver andre Funktioner, indbefattende
dels Myndigheden til at aabne Laan paa Rigets Kredit og at
fastsætte Statens Udgifter (Bogstaverne b. d. e. og i., dels
Myndighed til at undersøge og føre Opsyn med Statsstyreisen
overhovedet (Bogstaverne f. g. h. og k.) samt særligt med
Pengevæsenet (Bogstav c.), endelig Retten til at naturalisere Fremmede
(Bogstav 1.).
Hvad der forøvrigt i Grundloven nævnes som Storthinget
tilkommende, er at træffe visse Beslutninger; a) om
Kongedømmets Organisation, §§ 7, 40, 43, 47 og 48, b) om dets egen
Organisation og Forretningsorden samt om
Stemmeretstvistig-heder, §§ 55, 63, 64, 66, 73, 83 og 84, c) om visse
Anliggender, som tildels henhøre under den udøvende Magt, men
tildels ogsaa ere ligefremme Anvendelser af den lovgivende Magt,
nemlig i:
§ 19, hvor det forudsættes, at Storthinget har at bestemme,
hvorledes Statens Ejendomme og Regalier skulle anvendes og
bestyres.
1 Stang, Side 409—428 samt i Norsk Retstidende for 1883. Side 257—286;
Aschehoug II, 208—231.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
