- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
202

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

§ 2 1. Sanktion af andre Beslutninger end Love

som vi senere skulle se, med Hensyn til de Beslutninger,
hvorved Rigsdagen fastsætter Grundsætningerne for Styrelse af
Statens faste Ejendomme, S. R. F. § 77, eller nedsætter eller
ophæver nogen af de i §§ 59 og 64 omhandlede Rigets
ordinære Indkomster.

De i S. R. O. af 1810, § 75 nævnte Sager, i hvilke Kongen
ingen Sanktionsret har til Rigsdagens Beslutninger, ere alene
dem, som før afgjordes i det forstærkede Statsutskott og nu
afgjøres vecl Fæliesvotering af begge Kamre. Dette er
udelukkende finantsielle Sager af saadan Beskaffenhed, at en
Rigsdagsbeslutning i det foreliggende Tilfælde paakræves. I Korthed sagt
indgaa derunder Spørgsmaal om, hvad der skal stilles til
Disposition enten for Kongen eller for Rigsgjældskontoret til Bestridelse
af Statens Udgifter, altsaa Udgiftsbudgettet, Spørgsmaal om
Paalæg af Skatter til Dækkelse af disse Udgifter, forsaavidt de ikke
kunne udredes af Rigets ordinære Indkomster, og endelig de
reglementariske Forskrifter for Rigsbanken. Nærmere
Forklaringer herom skulle meddeles senere hen.

Det er imidlertid langt fra, at den forrige R. O. § 75 gav
nogen udtømmende Opregning af de Beslutninger, som bleve
gyldige uden Kongens Sanktion. Dette var, som før forklaret,
heller ikke dens Hensigt. Efter Sagens Natur er det klart, at
saadan Sanktion ikke er nødvendig til de Beslutninger, Rigsdagen
fatter om sin egen Organisation eller Forretningsorden, saasom
efter S. R. F. § 49, saaledes som denne oprindelig lød, eller
efter S. R. O. § 78, der bemyndiger den til at vedtage fælles
Reglement for begge Kamre. Ej heller kan Sanktion være
fornøden til de Beslutninger, Rigsdagen ifølge S. R. F. §§ 91—94
og Rigsakten fatter angaaende Kongedømmets Organisation, eller
hvorved den udøver sin kontrollerende Myndighed, saasom naar
den vælger sin Justitieombudsmand, sine Revisorer eller
Fuldmægtige i Rigsgjældskontoret,. eller beslutter Tiltale mod dem,
S. R. F. § in, S. R. O. §§ 68 og 72, S. R. F. § 107,
eller efter S. R. F. § 103 andrager om, at noget Medlem
af Højesteret skal fjernes fra sin Stilling, ikke at tale om
Beslutninger af rent negativt Indhold, f. Ex. Forkastelse af
Kongens gjennem Højesteret ifølge S. R. F. § 88 afgivne
Lovfortolkninger. Men hvis Rigsdagen i en Instruktion for sine
Revisorer eller Fuldmægtiger opstiller nogen Forskrift, som skal tjene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free