Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Norge.
223
Storthinget bevilger de til Statens Udgifter fornødne Midler.
Beslutninger af negativt Indhold f. Ex. de, hvorved Storthinget
i Medhold af g 75 i. under Revisionen af de midlertidige
Gage-og Pensionslister udsletter eller nedsætter en af Kongen opfort
midlertidig Gage eller Pension, tiltrænge naturligvis ingen
Sanktion. Men dette er heller ingen sand Undtagelse fra Regelen.
Stadfæstelsen eller Forkastelsen af andre
Storthingsbeslut-ninger end Love burde efter § 80 finde Sted, inden Storthinget
hæves. Dette iagttages ved Grundlovsbeslutninger, men ikke
ved Storthingets Bevilgninger, hvilket ikke er nogen egentlig
Fejl, da disse Beslutninger ikke ere andet end Bemyndigelser
fra Kongen til at udbetale de bevilgede Summer. Derimod har
Kongen i tidligere Tider enkelte Gange først stadfæstet
Storthingets Beslutninger om Skattepaalæg, efterat det er hævet,
hvilket er en uberettiget Fravigelse fra Gris. § 80 b, der vel
lader sig undskylde, men strengt taget ikke retfærdiggjøre derved,
at Storthinget ikke har fattet dem i betimelig Tid.
Naar Kongen stadfæster en finantsiel Beslutning, som efter
Regjeringens Opfatning tiltrænger Sanktion, men som efter
Storthingets Paastand er gyldig uden saadan, plejer han for at
undgaa Strid ikke benytte Ordet Sanktion, men Udtrykket, at
Beslutningen tages til Følge.
Plenarbeslutninger af de Slags, at de overhovedet tiltrænge
kongelig Sanktion, kunne aldrig vinde Gyldighed uden saadan,
selv om de gjentages nok saa mange Gange. Gris. § 79
omhandler nemlig kun Beslutninger, som ere blevne til efter §§
76—78, noget der især viste sig klart i den Affatning, § 79
havde før 1869. Hovedbetingelserne for, at en Beslutning skal
blive gyldig uden Kongens Sanktion er altsaa, at Forslaget dertil
har været behandlet særskilt i Odelsthing og Lagthing og er
antaget enten i begge Afdelinger eller med to Trediedeles Flertal
i det samlede Storthing og paa lignende Maade gjentaget to Gange.
At anvende § 79 ogsaa paa Beslutninger, der alene have været
behandlede i det samlede Storthing og muligvis endog ere
antagne med simpelt Flertal, altsaa i meget mindre betryggende
Former, vilde stride med Grundsætningerne for den udvidende
Lovfortolkning.
Som før forklaret staar det imidlertid altid Storthinget frit
for at afgjøre finantsielle Anliggender ved Lovbeslutninger. Har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
